![]()
I sidste indlæg var vi omkring “Toilets from out of space” på Sketch Gallery, shoppede i Carneby Street, spiste Fish Fingers til aftensmad og endte med complementary champagne på South Place Hotel...
Sådan lød da det vi ramte London. I dette indlæg kigger vi på næste dag, som startede med en meget solid morgenmad på vores hotel. Egentlig er det sjældent at jeg vælger morgenmad på hotellet, men når der decideret er en restaurant til den slags er det gode tegn. Kvalitet koster naturligvis, men det er virkelig luksus at få morgenmad på bestilling frem for buffet. Jeg har en tradition med altid at bestille ”the whole nine yards” bedre kendt som ”fuld english breakfast” med pølse, æg, bønner, blodpølse, svampe og bacon – yes sir! Min medspiser napper en ”Eggs Benedict” og en croissant – også gode valg.
[caption id="attachment_43628" align="alignright" width="1000"]
![]()
All in på breakfast...[/caption]
Det må siges, at maden er god på hotellet, men når de har en michelin-stjerne i huset, sætter det jo en god baseline og selvom der er flere køkkener. Prisen for vores værelse på 27 kvm med Kingsize bed, skrivebord, møbler, bad og masser af udstyr er i øvrigt ca. 1800 kr. i døgnet med morgenmad og ja, du kunne sagtens bo billigere, men for 5 stjerner med morgenmad i London, så er det ”billigt”.
[caption id="attachment_43635" align="alignright" width="1000"]
![]()
Lobbyen i Sout Palace...[/caption]
Speaking of Michelin
Det er nemlig sådan, at jeg har en kaffe-date med Gary Foulkes som er køkkenchef på
The Angler hvor vi har bord samme aften. Vi sætter os i lobbyen og nyder en kaffe og the, hvor vi egentlig bare snakker om mad, udvikling, konkurrence samt niveauet i London. Angler har
1 michelin-stjerne, men målet er klart at få en mere fortæller Gary mig, som i øvrigt er helt nede på jorden.
[caption id="attachment_43646" align="alignright" width="1000"]
![]()
Awesome Place...[/caption]
Jeg spørger lidt ind til konceptet på Angler som faktisk er ”seafood” og for mig første michelin restaurant kun med seafood. Gary forklarer, at Britain er omgivet flere fantastiske have så hvorfor ikke udnytte dem? Jeg er enig og glæder mig til aftenen. Vi slutter lige med lidt obligatorisk fodbold snak, da Gary er fra Liverpool og jeg er en sand mester til namedropping (bare spørg Webmasteren) – giver hinanden hånden og rykker videre i vores programmer.
[caption id="attachment_43638" align="alignright" width="1000"]
![]()
Tjek lige toget på taget af den ene bygning...[/caption]
[caption id="attachment_43639" align="alignright" width="1000"]
![]()
Streetart...[/caption]
Shoreditch’s svar på Papirøen
Efter god snak sætter vi kursen mod
Boxpark som er Shoreditch’s svar på Papirøen eller
Light House i Aalborg, dog opbygget lidt anderledes. Det er nemlig containere som er stablet og så er der lavet små områder imellem, hvor der kan spises. De er overdækket hvilket er rart da skyerne begynder at samle sig over London og det traditionelle klime nærmer sig – undskyld men det regner altså altid i London…
[caption id="attachment_43640" align="alignright" width="1000"]
![]()
Boxpark - masser af Streetfood...[/caption]
Der er masser af små butikker med tøj, mad, dessert og smykker. Vi har en date med 4 forskellige madboder, hvor vi er inviteret til at smage. Inden vi rammer maden, så skal der lige shoppes lidt igen og leges lidt, for det er der også plads til.
[caption id="attachment_43641" align="alignright" width="1000"]
![]()
Der er også plads til at lege...[/caption]
Vores første stop bliver hos
The Athenian som er græsk inspireret og slår et stort slag for souvlaki hvor du kan få smeltende mør gris og kylling i hjemmelavet fladbrød med tzatziki og rødløg. Jeg springer på en rulle og min dejlige medspiser napper en box, hvor hun ser lidt overrasket ud da maden ankommer – der er nemlig rigeligt! Men hun er rimelig hærdet og går i krig! Det er vildt lækkert og du får meget for pengene, navnlig nu hvor pundet er lavt! Vi ser på hinanden og snakker om hvordan vi lige skal klare tre måltider mere – det er hårdt at være Gastromand!
[caption id="attachment_43632" align="alignright" width="1000"]
![]()
The Athenian som er græsk inspireret...[/caption]
Vi tager næste sted hurtigt da vi tænker det sikkert er godt inden mætheden sætter ind! Det bliver nabo boden som er ”
Poptata” der laver frensh frites på forskellige måder og med hjemmelavet dressing og ost! Min medspiser kan ikke helt se ideen med, at komme ost på fritterne, jeg synes derimod det er awesome, men for pokker det er tungt lige nu. Alligevel afholder det mig ikke fra at hoppe på deres ”Lucifer” som er pommes frites med chili-dressing og masser af ost – videre napper vi den lidt mere afdæmpede ”Portebello” fra området og ikke svampen, som har en lidt mindre stærk dressing. Jeg kunne faktisk godt have klaret mere chili på Lucifer, men jeg er også hærdet og har nok svært ved at adskillige de to bestillinger. Vi spiser så meget som overhovedet muligt og kigger på hinanden og tænker ”pause” – uden at sige noget.
[caption id="attachment_43631" align="alignright" width="1000"]
![]()
Poptata - perfekte mod tømmermænd...[/caption]
En Gastromand kan blive for mæt
Vi sætter kursen mod Shoreditch’s mange små butikker og kryber i læ for den massive regn der rammer London lige nu. Hvis du er i området så ligger Brick Lane i dette kvarter, hvor du kan finde noget af det bedste indiske i hele London – desværre er vi for mætte.
[caption id="attachment_43630" align="alignright" width="1000"]
![]()
What the Pita...?[/caption]
Efter et par timers shopping vender vi tilbage til Boxpark for at besøge ”
What The Pitta” og ”
NosTeagia” hvor første er et vegansk sted som inspireret af den tyske dönerkebab og er helt nyåbnet i London. Det ser lækkert ud, men jeg er jo carnivor i aller højeste grad, så det bliver kun til en lille smagsprøve. Det bliver nok aldrig helt mig – jeg synes kød skal spises, men alt respekt for andre, som ikke spiser kød. Det må dog siges, at stedet er populært og konstant er der gæster som strømmer til for at bestille.
[caption id="attachment_43629" align="alignright" width="1000"]
![]()
Green The with Ice?[/caption]
Vi slutter af med
NosTeagia som ville have sendt en utrænet i gulvet, men ikke Familiefaren da! NosTeagia laver som du måske har gættet te i forskellige afskygninger men det serveres med flødeis. Årsagen er, at de i østen elsker te, men også gerne vil køles ned, så løsningen er denne finurlige blanding. Jeg får en grøn-te som faktisk smager godt, men blandingen er lidt underlig for mig. De sælger også ”bubble-waffles” som er vafler fyldt med alverdens lækkerier – flødeskum, oreos, nutella, karamel, friskebær, lakrids og alt muligt syndigt, det er mere mig! Vi napper en med friske bær, oreos , chokolade sauce og flødeskum – jeg er helt vild, men min medspiser synes ikke det er det helt store, så jeg napper den selv!
[caption id="attachment_43643" align="alignright" width="1000"]
![]()
En meget mæt Familiefar...[/caption]
Så går turen hjem til hotellet nu, hvor der skal tænkes op til aftensmaden! Jeg er lidt træt men tager en tur i deres Fitness lokale og brænder lidt kalorier af – nu falder du nok ned af stolen, men jeg træner faktisk meget – alt den mad og alkohol er jo skønt, men at være overvægtigt kommer ikke til at ske. Efterfølgende tager jeg i deres sauna og dampbad for at komme helt ned i gear – men så er det også GT tid!
[caption id="attachment_43644" align="alignright" width="1000"]
![]()
Min fantastiske rejsemakker...[/caption]
Seafood Heaven: The Angler
Vores GT nydes på 7 etage, som desværre blegner lidt i forhold til Londonds skyskrapere – men ikke desto mindre kan vi da kigge ned fra deres terrasse og se gaderne myldre af englændere på vej hjem fra job. Imens vi nyder vores cocktail sludrer vi om maden – jeg er ret spændt hvilket primært skyldes, at jeg aldrig har spist på en fisk og skaldyrsrestaurant med en michelin-stjerne.
[caption id="attachment_43647" align="alignright" width="1000"]
![]()
Virkelig lækker vintage at starte på...[/caption]
Vi bliver vist pænt til bords og kort efter kommer der bobler i glasset – den slags behøver man slet ikke spørge en Gastromand om vel – altid bobler! Jeg må sige, at der starter godt med en ualmindelig lækker vintage fra 2004 fra et hus jeg faktisk ikke kender, men godt smager det og har en helt perfekt duft af nybagt brød i næsten. Den ryger hurtig ned, men heldigvis efterskænkes der gavmildt.
[caption id="attachment_43648" align="alignright" width="1000"]
![]()
Fiskeskins-hapsere...[/caption]
[caption id="attachment_43650" align="alignright" width="1000"]
![]()
Det gode ved at være på fiskerestaurant er, at man får meget hvidvin... We like![/caption]
Hertil napper vi lidt friteret fiskeskind med en urte mayo. Vi tager en smule nord på da vores næste vin er fra Mosel - Bischöfliche Weingut Trier – en lækker sag med en smule fedme og den rest sødme du sikkert kender fra området. Retten dertil er en kold gaspazio på avocado (og I må altså undskylde, hvis udtrykket ikke er korrekt – men en kold suppe så 🙂) hertil også friteret fiskeskind med et lille wasabi mayo – meget godt fundet på og selv om wasabien kan bide er den holdt i ro.
[caption id="attachment_43649" align="alignright" width="1000"]
![]()
Avokado dippen var awesome....[/caption]
[caption id="attachment_43651" align="alignright" width="1000"]
![]()
Ikke den kønneste servering...[/caption]
Den næste ret er lidt spøjs og egentlig ikke den smukkeste jeg har set – faktisk virker den en kende klodset at se på, men fair nok alt ikke er et mesterværk (eller?). Det er tomat med spanske nødder, basilikum, oliven og en lækker olie – smagen fejler bestemt intet! Det gør den næste vin heller ikke, faktisk er det første gang har jeg smagt en hvidvin fra Graves, hvilket måske er en kende pinligt, men man kan jo heller ikke have smagt alt!
[caption id="attachment_43652" align="alignright" width="1000"]
![]()
Første gang jeg smagte denne hvidvin ever![/caption]
Jeg gyser en kende ved næste ret, da det går op for mig, at det er rå rejer med melon og olie fra figner. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke kan spise alt, for jeg har skab spist hjerne, øjne og diverse larver og kryb, men oplevelserne med rå skalddyr har endnu ikke imponeret mig. Men tvivl og fordomme bliver dog gjort til skamme, for det smager faktisk godt og den cremede fede sauce gør sig godt til – min medspiser driller mig lidt over min angst og understreger at retten er lækker og vellavet – hun har ret!
[caption id="attachment_43653" align="alignright" width="1000"]
![]()
Rå skaldyr – We meet again...[/caption]
Blæksprutte kan være noget af det bedste der findes, hvis det er lavet korrekt – og det er det her. Vi får den i en ristet udgave med taramasalata, kartoffel og en reduceret rødvin - det fungerer vildt godt – dog er min medspiser og jeg lidt uenige om retten. Vores kartoffel er nemlig kogt temmelig meget og tenderer til udkogt – jeg mener det er korrekt for at skabe noget cremet til blæksprutten og hun mener den er overkogt - desværre har vores vine så småt taget over, så hukommelsen rakte ikke til at spørge.
[caption id="attachment_43657" align="alignright" width="1000"]
![]()
Blæksprutte - også perfekt![/caption]
Næste ret er også med "Mr. Octopus" - dog på en helt anden måde - som sagt kan det laves på flere måder - først var det ristet nu er det letkogt og serveret sammen med pighvar fra Cornwall og nogle japanske små svampe. Retten er temmelig awesome og nok en af dem, som står tydeligst i min erindring – mest fordi hele retten har så meget smag og kraft fra fiskene. Værre bliver det bedst ikke da min gamle ven Kumeo River bliver skænket op - desværre "kun" deres Estate, men fair nok – den ligger sikkert også til 600 kr. på kortet.
[caption id="attachment_43659" align="alignright" width="1000"]
![]()
Årh en gammel kending![/caption]
[caption id="attachment_43658" align="alignright" width="1000"]
![]()
Mr. Octopus..[/caption]
Vores sidste varme ret er skinstegt rød mulle fra Newlyn som jeg faktisk husker Gary nævnte samme dag. Det ligger helt nede ved det sydligste af England, hvor der efter hans mening er der bedste mulle i det gamle kongerige. Det serveres med en cremet tyk sauce med bløde løg og en ustyrlig lækker rosé som ledsager.
[caption id="attachment_43662" align="alignright" width="1000"]
![]()
Aftenens bedste ret...[/caption]
[caption id="attachment_43660" align="alignright" width="1000"]
![]()
Tjek lige farven...[/caption]
Efter en meget passende kunstpause er det dessert tid som starter med engelske jordbær, "schezuan pepper cream" og lidt knust marengs. Jeg gætter på cremen er en form for råcreme som er virkelig rich og udgør den fede del af retten, hvor jordbær er det fiske og margens'ene det sprøde. Either way så passer det godt sammen.
[caption id="attachment_43664" align="alignright" width="1000"]
![]()
Vores første dessert...[/caption]
Egentlig er vi mætte, men vi skal lige have den sidste dessert, som er den bedste og mest intense dessert jeg længe har fået - måske overgik de den på Falsled Kro – men ellers står den sgu højt på listen – jeg har nu lært hvad "Praline" er og det er sgu syndigt!
[caption id="attachment_43666" align="alignright" width="1000"]
![]()
Det ser ikke ud af meget - men én af de bedste desserter i år...[/caption]
[caption id="attachment_43665" align="alignright" width="1000"]
![]()
Altid godt med en sød afslutning...[/caption]
Efter et par glas gode dessertvin er vi klar til at få kaffe og fordøje aftenen. Restauranten er ved at lukke ned, men efter en del glas vin og en cocktail til at starte på kan aftenen jo ikke slutte vel? Så vi spørger pænt om den nærmeste bar hvor tjeneren peger ud af vinduet og op imod nogle røde lys. Her ligger "
Duck and Waffle" på 42. etage, hvor vi sætter kursen mod - det var måske ikke jordens bedste ide set i bagklogskabens klare lys – men når det er lørdag nat og du er i London så melder man sgu ikke fra!
Menuen og ejeren...[/caption]
På kortet finder du 5 forskellige udgaver hvor du kan få okse, kalv og laks som "hovedingrediens". Den første er den "klassiske" med en krydret dressing, tomat, kapers og rødløg. Så kan du få laks med rygeost og radiser, en udgave mere med okse, tomatdressing og parmesan, en med kalv, ærter og rugbrød og til sidst en uden kød, som vi naturligvis gik i en stor buen udenom - vi går ikke på en tatar-bar for ikke at spise kød - hvis du iøvrigt nogensinde ser en Gastromand bestille noget uden kød så skynd dig at ringe 112 for så er det noget helt galt!
[caption id="attachment_43572" align="alignright" width="1000"]
Økologisk kød og bæredygtig fisk - sådan![/caption]
Vi rykker udenfor med en par kolde øl og venter på maden. Imens kigger jeg lidt på konceptet fordi jeg gerne vil vide lidt om kødet og laksen. Kødet er økologisk og kommer fra fritgående danske kvæg, laksen er bæredygtige og kommer fra Færøerne og grøntsagerne kommer primært fra gårde ved Lammefjorden - "helt perfekt" tænker jeg. Priserne ligger mellem 80-95 kr. hvor laksen er dyrest.
[caption id="attachment_43566" align="alignright" width="1000"]
Hele herligheden...[/caption]
Så ankommer maden og The Feast is on! Min medspiser når næsten at hapse et stykke sprødt parmesan inden jeg skyder billedet af bare iver, hvilket er forståeligt - det ser nemlig lækkert ud. Den med okse og parmesan er ikke i bolle, men det er resten. Det smager godt og er friskt og lækkert - den klassiske er godt saltet og har fået godt med syre præcis som det skal være.
[caption id="attachment_43569" align="alignright" width="1000"]
Laks og rygeost...[/caption]
Den bedste er dog uden tvivl den med okse, tomatdressing som er meget intens og parmesan - den er fandme i orden og adskiller sig ret meget. Den ferske og rene smag af kød bliver bare bedre med den salte parmesan og så den her dressing af tomat - virkelig godt gået. Den valgte jeg at få uden bollen, (bollen kommer ved siden af), det gør så, at køddet kommer mere til udtryk uden "forstyrrelse" af brødet. Men det er en smagsag og for mig fungerede det også med bollen.
[caption id="attachment_43568" align="alignright" width="1000"]
Okse - tomat - parmesan - virkelig en vinder![/caption]
Mangler der noget? Ja for at være ærlig så mangler jeg sgu mine pommes frites - men så igen, konceptet virker til at være med fokus på sundhed og egentlig er det jo ret kalorielet at spise tatar så en omgang friture ville nok ødelægge denne ide lidt. Men for pokker hvor kunne en sprød fritte være lækkert til ovenstående! Men fair nok, hvis det ikke bliver vejen frem for stedet og Oliver - Gastromand approved anyway!
Regningen for 4 forskellige samt salat lyder på 365 kr. og du går meget mæt derfra - nu skulle vi lige smage så meget som muligt, men reelt kunne du sagtens nøjes med en enkelt og en salat.
Vi hilser Vesterbro nyeste bar velkommen in the hood!
[caption id="attachment_44015" align="alignnone" width="1000"]
