Familiefaren – Gastromand.dk

The Machine Gun Show...

Endnu et indlæg inspireret af Adam Richmans "hunger quest" rundt i USA. I dette afsnit besøger Adam Salt Lake City og får en fully loaded sandwich, som var så vanvittig, at jeg måtte give den et forsøg! "Bruges Waffles & Frites" er en autentisk belgisk restaurant som ligger i Salt Lake City. The Machine Gun Sandwich er ren galskab!Hvorfor har vi aldrig tænkt på denne sammensætning? Den består faktisk kun af 4 ingredienser - krydrede pølser, pommes frites, andalouse sauce - som vi vender tilbage til og brød!

Man vs. Food: The Machine Gun Sandwich

Forfatter: Gastromand.dk

Køkken: Amerikansk

Forberedelsestid: 10 mins

Tilberedningstid: 40 mins

Total tid: 50 mins

Antal personer: 2

Ingredienser

Sandwich

1 fransk baguette
4 krydrede pølser af bedste kvalitet
ca. 400 gram pommes
2-3 dl andalouse sauce

Andalouse sauce

2 dl. hjemmelavet mayonaise eller Hellmans!
1 dl . creme fraiche 18 %
1 bundt frisk basilikum
1 rød peber
3 fed hvidløg
½ rødløg
2 spsk sød paprika
Salt/peber

Brød

Baguette
Bagepapir

Tilberedning

Sandwich

For mit vedkommende, så blev det hele smidt i ActivFry som faktisk har erstattet den gyldne brønd. Pølserne blev halvereret og kom i med pommes og gik præcis 35 min.
Tænd oven på 220 grader.
Når der er ca. 10 min igen af pølser og pommes, så gør du et stykke bagepapir vådt og ruller det om brøddet.
Læg det nu ind i 7-8 minutter.
Tag det ud og skær det op, så er du klar til at anrette.

Andalouse sauce

Rengør alle grøntsager og blend dem til en fin masse sammen med paprikaen.
Vend det så i din mayonaise, som du enten lige laver selv eller køber dig til - Hellmanns off course
Vær opmæksom på, at du ikke skal blende det efterfølgende, så bliver dem nemlig meget tyndt.
Tilføj creme fraiche og smag til med salt og peber

Brød

Tanken er, at det skal være så hvidt og blødt som overhovedet muligt.
Du tager to stykker bagepapir, gør dem våde, glemmer dem sammen og vikler omkring brøddet. Så smider du dem i ovnen på 200 grader i 7-8 minutter – så har du et lunt og blødt brød, som virker perfekt til denne sandwich

Andalouse er en belgiske mayonaise - det var i hvert fald hvad jeg kom frem til efter at have set afsnittet ca. 10 gange og endelig kunne tyde, hvad den gode kok på restauranten fortale Adam. Det smager fantastisk - faktisk lidt underligt man aldrig selv har fundet på det. [caption id="attachment_36972" align="alignright" width="700"]

Jeps, den sparker røv - samme stil som Bamix...[/caption] [caption id="attachment_36973" align="alignright" width="700"]

Så er der mayo...[/caption] Og så til det nye legetøj Turmix, som faktisk er ret blæret. Nu ved jeg godt producenter hader når det sammenlignes med andre, da alle jo er unikke - sådan da, men for alles forståelses skyld, så minder den lidt om Bamix. Men kun i opbygningen og klinger, håndtag, længde og start/stop er anderledes. Den er temmelig lydløs men får sgu klaret opgaven som den skal for den har kræfterne til det. Den ligger pisse godt i hånden og så er den imodsætning til Bamix noget nemmere at rengøre i bunden. Jeg siger ikke jeg har fundet en erstatning, men Turmix står da fremme lige for tiden og mon ikke den fortsætter med det? [caption id="attachment_36974" align="alignright" width="700"]

Andalouse![/caption] Tilbage til The Machine Gun Sandwich - det er den type mad du serverer en fredag eller lørdag aften til gutterne med en spand øl imens en actionfilm brager hen over skærmen! I promise - det bliver sgu ikke bedre! [caption id="attachment_36959" align="alignright" width="700"]

"Den Gyldne Brønd" er ikke så gylden mere - ActivFry is the name of the game nu...[/caption] [caption id="attachment_36961" align="alignright" width="700"]

Tjek lige svellerne![/caption] [caption id="attachment_36962" align="alignright" width="700"]

Jordens tavligste stykke brød...[/caption] [caption id="attachment_36964" align="alignright" width="700"]

Deluxe Hotdog?[/caption] [caption id="attachment_36965" align="alignright" width="700"]

Og det skal du sådan set ikke sparre på...[/caption] [caption id="attachment_36966" align="alignright" width="700"]

The Machine Gun Show...[/caption] Ja lidt show-off skal der være plads til - du skal altid huske at spise igennem, ellers får du sgu ikke store arme! God Bededagsferie!

klassisk Burger - Cover

Så er vi kommet til vores 5 lille filmklip, som virkelig er en oldie but goodie! Det er den første burger Familiefaren nogensinde lavede, og den fortjener at blive foreviget på film...take it away! Det er vist ingen hemmelig hed, at Gastromændene er gået til filmen, og faktisk synes vi det er ret fedt. For nogle uger siden lavede vi den ultimative Morfar ret, som også blev kåret til Danmarks Nationalret sidste år - "Stegt Flæsk" dog med persillebearnaise - thats how we role! Nu laver vi burger og det holder sgu hele året - den er simpel og bare velsmagende - enjoy: Du kan læse meget mere om “Mig og Min Mad” på deres site og se de andre video af Webmasteren og yours truly her. Hvad ryger der i dine hjemmelavede burgere?

"Back In Five Minuttes..."

Vi er nået til anden dag i London og sidste indlæg, hvor byen skal hackes inden vi drager hjemad igen. Vi har allerede været vidt omkring, men London er stor og har meget at byde på, så de sidste 24 timer skal udnyttes! Vi forlader endnu engang vores hotel ved Lancaster og drager ned mod tuben, som vi efterhånden er ved at være rimelig hardcore til. Et lille tip - du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt den tube du kommer til er den rigtige for alle tubes fører til knudepunkter, så du kan skiftet i alle retninger. Et stop tager ca. 2-3 minutter, så du sparrer mere tid ved at køre lidt ekstra i forhold til at gå rundt efter en anden tube. [caption id="attachment_37278" align="alignright" width="700"]

Lancaster Gate Hotel...[/caption] Vi drager mod Trafalgar Square, hvor vi har en vigtig mission - egentlig er der ikke så meget hackeri i denne mission, men den har stor betydning for os. For præcis 9 år (plus/minus et par dage) var Marlene og jeg i London for første gang. Vi spiste på Heston Blumenthals restaurant "The Fat Duck" - den gang på top 3 over verdens bedste. [caption id="attachment_37283" align="alignright" width="700"]

Trafalgar Square...[/caption] Efterfølgende tog vi tilbage til centrum og gik rundt på Trafalgar Square. Marlene var gradvid med vores første datter, så hun måtte sidde over den ellers vildt imponerende vinmenu - det gjorde jeg så ikke. Så selv om jeg var små-tipsy på den gode måde var jeg målrettet for min mission. Det var nemlig at fri til Marlene som endte med at blive på Trafalgar Square, hvor jeg på gammeldags manér giv på knæ og friede foran en masse mennesker, måske lidt corny men for os var det helt rigtigt. Heldigvis sagde hun ja. Nu er vi så tilbage 9 år efter og det vækker virkelig gode minder! [caption id="attachment_37284" align="alignright" width="700"]

Lige der friede jeg til min kone for 9 år siden...[/caption] Nå, vi må nok hellere komme tilbage til den anden mission. Vi er i hjertet af London, og selv om du ikke har friet til din kone, så gå forbi Trafalgar Square, der er god stemning og fyldt med alle typer af mennekser - The National Gallery ligger lige bagved og har også masser af byde på. Et stenkast derfra ligger Covent Garden, som også du bør går til, ikke tuben denne gang! Læg mærke til hvor meget trafik og stress der er omkring Trafalgar Square i forhold til Covent Garden - der kan man tale om kontraster. [caption id="attachment_37281" align="alignright" width="700"]

Markedet ved Covent Garden...[/caption] Der er roligt og fyldt med mennesker og gadeartister som forsøger at tjene et par pund omkring Covent Garden. Indenfor er der ofte nyt at besøge, da vi var der havde Jamie Oliver åbnet en restaurant, hvor vi fik en hurtig optankning. [caption id="attachment_37280" align="alignright" width="700"]

Jamie Olivers Restaurant i Cocent Garden...[/caption] Dem af jer, som følger mine indlæg ved godt, at Jamie Oliver er min helt store inspirationskilde, så et besøg hos ham er for mig helt fantastisk. Maden er nede på jorden, priserne er rimelige og så er det bare "comfort food" all the way. [caption id="attachment_37288" align="alignnone" width="700"]

Muligvis én af de ældste sushi-restauranter i London...[/caption] Selv om man lige har tanket op, så skal der jo spises frokost, og jeg har fundet frem til en af Londons ældste Sushi-restauranter "Kulu Kulu" som er højt anbefalet flere steder. Bordreservation er ikke nødvendig, det er "rolling sushi" så du dropper bare ind - bestiller en japansk øl og tager for dig af retterne. [caption id="attachment_37277" align="alignright" width="700"]

Kulu Kulu Sushi - snup en tallerken spis og betal![/caption] [caption id="attachment_37285" align="alignright" width="700"]

Great Sushi![/caption] [caption id="attachment_37286" align="alignright" width="700"]

Se lige laksen...[/caption] Det er virkelig lækkert og vildt hyggeligt - lidt som at sidde på en bar og spise. Jeg hæftede mig ved, at det var ene lokale som var i restauranten da vi spiste, hvilket altid er et godt tegn. [caption id="attachment_37287" align="alignright" width="700"]

Vi kunne sidde der i timevis...[/caption] Vi fik spist godt på den sunde side denne gang og forlod restauranten yderste tilfredse. Hvis du kommer forbi London så synes jeg du skal besøge Kulu Kulu. Prisen for os med en stak på 8-9 tallerkener, en øl og et glas hvidvin var på ca. 30 pund - billigere kan det altså ikke gøres med den kvalitet. [caption id="attachment_37279" align="alignright" width="700"]

Covent Garden Floral Street...[/caption] På vej tilbage insisterede jeg på, at vi gik forbi Floral Street. Hvis du er nørd som mig og elsker Tintin, så findes der en nemlig en lille hyggelig butik hvor jeg fik min første Tintin figur fra. Ellers ligger Paul Smith og Mulberry lidt længere nede af gaden, så er du mere til den slags, så kan du også få det behov dækket. [caption id="attachment_37300" align="alignright" width="700"]

Havde du gættet der var en restaurant her?[/caption] Få timer efter vi har forladt Covent Garden og mange tubestop og endda en tur med en vaskeægte Londonbus senere kommer vi til aftenens sidste stop. Her har jeg virkelig hacket byen og fundet frem til noget som hedder "The Disappearing Dining Club" som er en hemmelig restaurant, i hvert fald indtil du finder den! Den ligger gemt tæt nogle få busstop fra Liverpool Station. Nu tænker du nok - hvis den er hemmelig hvordan fandt du den så? Det var faktisk lidt af et tilfælde. Oprindeligt havde jeg overvejet at besøge en "ulovlig" restaurant, altså en i et privat hjem, hvor de formegentlig uden godkendelse fra fødevarestyrelsen mv. driver en restaurant. Jeg har set Jamie Oliver besøge én i USA og ved også de findes i England. Men at få lov til at tage billeder og blogge om det var nok lige vovet nok - endvidere synes min bedre halvdel vist heller ikke om ideen. [caption id="attachment_37289" align="alignright" width="700"]

"Back In Five Minuttes..."[/caption] Vi ankommer til Brick Lane hvor jeg siger til Marlene - "Nu skal vi lige holde øjnene åbne efter restauranten", hvortil hun svarer - "Hold nu op så svært er det vel heller ikke!" - men alligevel går vi forbi tøjbutikken flere gange og undrer os - indtil vi lægger mærke til det lille skilt til med menuen og "Back In Five Minutes", hvor der slår mig, at det vist var et alias til restauranten! [caption id="attachment_37294" align="alignright" width="700"]

"Indgang..."[/caption] Vi går spændte og forundrende ind i tøjbutikken, hvor der rent faktisk sælges tøj. En kvinde står ved kassen og spørger om hun kan hjælpe os med noget? Jeg svarer lidt tøvende, "I think we have a reservation here?" Kvinden smiler og kigger på en liste "Matz?" - de kan ikke udtale mit navn! "Yes!" udbryder jeg overrasket. Kvinden slår et forhæng, som jeg faktisk troede var prøverummet til side og ned af et par trapper i et baglokale ligger restauraten. [caption id="attachment_37290" align="alignright" width="700"]

En lille velkomst drink...[/caption] Allerede fra begyndelsen er stemningen lagt og det lidt hemmelige og mystiske er med til at skabe en restaurantoplevelse jeg aldrig har oplevet før. Indenfor er der 2 borde - et 8-mandsbord og et 16-mandsbord - så man spiser bogstaveligt sammen! [caption id="attachment_37276" align="alignright" width="700"]

Drinks i lange baner![/caption] Der er flere indbydende drinks på deres kort end der er vin - så vi ruller sgu tungt med cockstails til maden! Efter en lille velkomst Le Fizz på noget Grey Goose så hopper vi videre til en GT og en Whisky Sour med et twist. Det er pisse godt for at sige det direkte! [caption id="attachment_37275" align="alignright" width="700"]

Kaninrillette og et blomkåls-shot til at starte på![/caption] Du kan vælge mellem 3, 4 eller 6 retter hvor sidste er kokken der vælger for dig. Vi går all in og beder dem om det sidste - jeg kan næsten ikke få armene ned at begejstring. Ved vores bord sidder der to andre par som er godt i gang med deres mad. Kort efter ankommer yderligere to mænd, og så er bordet fyldt op. [caption id="attachment_37291" align="alignright" width="700"]

Blæksprutte...[/caption] Vi får efter en lille appetitvækker med kaninrillette og efterfølgende en suppe serveret som et shot af blomkål og kartoffel efterfølgende blæksprutte på peberrodscreme. Det er lige ned af min boldgade - masser af smag, friske krydderurter og gode råvarer - comfort food ala Jamie Oliver! [caption id="attachment_37292" align="alignright" width="700"]

Pocheret æg, knuste kartofler, spinat og sandart...[/caption] Ved bordene sidder vi tæt - meget tæt! Jeg sidder faktisk lige så tæt på Marlene som jeg gør på gæsten ved siden af, men underligt nok så føles det naturligt og gør bare middagen hyggeligere end nogensinde. Man føler sig næsten hjemme. [caption id="attachment_37293" align="alignright" width="700"]

Pocheret kyllingebryst , Earl Grey & Truffle bouillon...[/caption] Maden forsætter med at være velsmagende - pocheret æg, knuste kartofler, spinat og sandart efterfulgt af pocheret kyllingebryst, Earl Grey & Truffle bouillon. På billedet ovenfor kan du se hvor tæt Marlene sidder på den mandlige gæst til højre. [caption id="attachment_37274" align="alignright" width="700"]

Dessert - Gedeost Creme - Karamelsauce og verdens bedste brownie...[/caption] Jeg er på ingen måde interesseret i at denne aften skal slutte, og bestiller løbende cocktails lige frem til desserten, som slutter det hele af på den bedst tænkelige måde. Gedeost Creme - Karamelsauce og verdens bedste brownie. Jeg må sige, at den her oplevelse kom fuldstændig uventet - helt og særdeles! Hvis du kommer til London så tøv ikke med at besøge "Back In Five Minutes" - det er noget af det mest spændende og alternative jeg har oplevet. Regningen for de 6 retter og 3-4 cocktails til hver lød på ca. 1400 kr. og så donerer du faktisk også noget til velgørenhed. Det er på ingen måder for meget og fuldstændig i orden! Thumps Up herfra! Tak for denne gang London og på gensyn! Du kan fortsat læse meget mere om konceptet "Cityhacks" her.

Priceless!

Webmasteren havde set en mega blæret ret på nettet - "The Mac 'n' Cheese Sandwich", som han bestemt mente én af os andre skulle lave - det blev Familiefaren. At det så ikke lige var familie-venlig-mad, som sådan, undlader vi at kommentere yderligere på. Den er brutal og er du på slankekur, kalorieforskrækket, på en eller anden smart mode-diæt hvor du ikke spiser stivelse eller bare gerne vil leve længe, så skynd dig væk. This is one bad motherfucking sandwich! Men nok disclaimers - hvis du er Gastromand og det er du og du er fucking awesome, så sætter du lige dig selv i gear og fyrer den af! Det er nemlig tæt på "The Most Epic Sandwich of All Time"... [caption id="attachment_37499" align="alignright" width="700"]

Fucking Awesome![/caption] For at der ikke gå alt for meget madspild i den, så planlægger du lige, at lave denne ret - Mac N Cheese dagen før.

Gastromand vs. Food: The Mac N Cheese Sandwich

Forfatter: Gastromand.dk

Kategori: Hovedret

Køkken: Amerikansk

Forberedelsestid: 10 mins

Tilberedningstid: 10 mins

Total tid: 20 mins

Antal personer: 2

Ingredienser

4 stykker hvid toast brød - du kan faktisk også godt bruge groft.
4 spsk mayonaise - enten rører du selv eller også Hellmans!
8 stykker god peber skinke
8 stykker ost - cheddar eller emmentaler
8 stykker bacon
2 forårsløg
4 store skefulde overskydende Mac N Cheese

Tilberedning

Fordel mayo'en på brødene og varm 2 pander op.
Læg brødene med mayo'en ned ad og steg dem langsomt.
Steg bacon'en på den anden pande.
Læg nu skinke, Mac N Cheese og osten på brødet og læg den sidste skive på.
Pres den let sammen.
Lad den stege ved lav varme i ca. 2-3 minutter.
Vende dem forsigtigt med en palet og steg dem på den anden side i samme tid.
Hak forårsløgene pænt og åben sandwichen og læg dem i.
Dit bacon burde være klar nu, så det lægger du også i.
Så er du faktisk klar til at få et hjerteanfald :-)

[caption id="attachment_37556" align="alignright" width="700"]

Hvid pasta og masser af chili![/caption] [caption id="attachment_37555" align="alignright" width="700"]

Masser af ost, bacon og løg![/caption] [caption id="attachment_37512" align="alignright" width="700"]

Lots of mayo![/caption] [caption id="attachment_37509" align="alignright" width="700"]

The spice of life![/caption] Fedtstoffet til denne sandwich er mayonnaise! Jeg var faktisk lidt betænkelig ved det, men hold da op det fungerer godt - når man tænker over det er noget der ligner 80 % olie - så hvorfor ikke? Du skal ikke gøre panden for varm, for det er som om, at det branker temmelig hurtigt. Så low and slow! [caption id="attachment_37510" align="alignright" width="700"]

Sådan ser grøntsagsskuffen ud hos en Gastromand...[/caption] [caption id="attachment_37497" align="alignright" width="700"]

Vi river hvidlåg...[/caption] [caption id="attachment_37495" align="alignright" width="700"]

Der er indbygget beholder med måling på i rivejernet...[/caption] Nå ja, imens jeg lige husker det, så fik jeg faktisk lejlighed til at teste lidt nyt gear, for det sker jo faktisk til tider, at nogen lige sender os lidt nyt, og det skal sgu nævnes, når det holder. I kender sikkert Microplane og nok mest for deres rivejern som er kram og bare spiller. Men de laver faktisk også et rivejern til hvidløg og et boxrivejern til fx ost, som skulle bruges i store mængder her. Begge dele fungerer upåklageligt. Navnlig boxrivejernet kommer jeg til at bruge igen og igen. Det bedste ved det - udover at det er skrapt som bare fanden er, at den er lukket i bunden, så det hele bliver sådan set i rivejernet uden at det ryger ud over det hele. Rivejernet til hvidløg erstatter min gamle hvidløgspresser, som egentlig altid har irriteret mig lidt. Det er samme ide med, at indholder forbliver i en lille box, alt i alt - godt tænkt. [caption id="attachment_37498" align="alignright" width="700"]

Og lidt grønt skal der vel på...[/caption] [caption id="attachment_37500" align="alignright" width="700"]

Toast anyone?[/caption] [caption id="attachment_37504" align="alignright" width="700"]

Fuck yes![/caption] Jeg håber virkelig billederne taler for sig selv, for det er intet mindre end endnu et orgie af synd! Ost, pasta, chili blandet med skinke og bacon! Det bliver simpelthen ikke bedre! Du skal nok lige lægge en lille 10 km løbetur ind efterfølgende, og dagen efter og måske lige én gang mere for at komme på status quo med kalorierne - men det er sgu det hele værd! [caption id="attachment_37513" align="alignright" width="700"]

Priceless![/caption] Min bedre halvdel har lidt bedre hænder til den slags end mig så hun fik lov til at være håndmodel! Håber den giver inspiration til weekendens udskejelser!

Oldemors Deller - Thumbnail

Ja, det er jo ikke just sommermad vi laver lige nu, men engang imellem må man godt lige gå lidt "off-the-grid" og lavet noget atypisk - også selv om vejret skriger på grill - grill og atter grill! Vi skruer tiden en del tilbage nu, faktisk 6 måneder hvor Webmasteren og jeg stod i 4 hele dage og lavede mad, pjattede og fyrede platte jokes af imens et lille produktionscrew måtte lægge øre og øje til hele showet.

At de blev trætte og udmattede er ingen hemmelighed - at de formentlig vil forlange mindst dobbelt takst hvis de nogensinde skal arbejde med os er heller ikke nogen hemmelighed. Men når man slipper Webmasteren og navnlig Familiefaren løs og beder dem "være sig selv" og "ævle løs som de plejer når de laver mad" ja så er man sgu selv ude om det! Men ind imellem alt ævlet er der rent faktisk et tip eller to at hente til næste gang du skal lave frikadeller i denne video: Du kan læse meget mere om “Mig og Min Mad” på deres site og se de andre video af Webmasteren og yours truly her. Inden længe, så kommer vi til sidste ret i denne omgang, som vi lader være en cliphanger til jer!

Uvant for en Gastromand skulle vi ikke røre en finger...

Du husker ham sikkert fra Masterchef 2015. Den (meget) unge, let generte nordjyde, med det rendyrkede kokketalent. Mads Cortsen har droppet kokkekarrieren - for at lave mad hjemme hos dig selv! En tilfældig eftermiddag popper en besked op på Facebook; Webmasteren spørger, om jeg har planer torsdag? Jeg spørger ”Hvad da?” Og får det korte svar ”Fordi jeg planlægger noget awesome i 9000 Happiness!” Den slags sker faktisk utrolig tit mellem os – og man lærer at holde af det! Denne gang havde Webmasteren fået en ide om, at det nordjyske naturtalent skulle lave noget mad til os og et par andre gæster i anledning af at have startet sit eget firma Cortsen Dining. [caption id="attachment_37733" align="alignright" width="700"]

Køreplanen for en aften...[/caption] Hmm tænker du nok? Det lyder sgu da som om I gør reklame for Mads Cortsen? You are god damn right we do! Forestil dig, at du lige har opdaget en usleben diamant ala den som de finder i ”Blood Diamond” med Leonardo Dicaprio. Du ved – den han også blev snydt for en Ocsar for? Nå, men denne diamant rummer uendelige muligheder og har en enorm værdi – oversæt det til kokkeverdenen og du har Mads Cortsen. [caption id="attachment_37742" align="aligncenter" width="700"]

1 stk. dygtig ung mand...[/caption] Vi mødte ham første gang på Mortens Kro kort tid efter hans afslutning i Masterchef og magen til ung, ivrig og ambitiøs ung mand er sjælden set. Hvis du spørger mig, så skal Mads gøre det han gør bedst – mad og hånden på hjertet så ville jeg nok med hans talent udskyde uddannelse som kok noget tid for lige nu er han sgu on fire! [caption id="attachment_37734" align="aligncenter" width="700"]

Den medbragte maskinpark som fik Webmasterens egen til at blegne lidt...[/caption] Nå, nok om det. Koncept er simpelt – Mads tropper op i dit hjem med en lille pispot (fordi han har brugt samtlige sparekroner på service og udstyr) af en bil proppet med mad og udstyr. Han laver et antal serveringer for det antal gæster du ønsker – vi fik 18 serveringer alt inklusiv. [caption id="attachment_37735" align="alignright" width="700"]

Franske oliven og Nashipære infuseret med yuzu...[/caption] [caption id="attachment_37736" align="alignright" width="700"]

Sprød gris med estragonmayo og kyllingeskind med røget creme...[/caption] Lad os kigge på sagerne. Vi havde en flaske Bollinger med som blev serveret sammen med små franske oliven, nashipære infuseret med yuzu hvorefter vi fik sprød gris med estragonmayo og kyllingeskind med røget creme. Jeg vælger at lade billederne tale for sig selv, det er vist nemmere. [caption id="attachment_37737" align="alignright" width="700"]

En bombe af velsmag...[/caption] Inden vi forlod vores snacks fik vi min favorit – en bombe af velsmag. Braiseret, konfiteret oksehale med fermenteret hvidløgsmayo og forkullet hvidløgsstøv – I say God damn what a rush! Da jomfruhummerne blev hevet frem fik jeg et kort øjeblik lidt delavú fra Dragsholm Slot hvor vi fik dem serveret rå. Og der må jeg bare lige sige – New Nordic er sgu fedt og har sat os på verdenskortet og alt det der, men skal vi nu ikke bare blive enige om, at rå jomfruhummer er dybt overvurderet. Grill nu for pokker din hummer! [caption id="attachment_37738" align="alignright" width="700"]

Bedre end Dragsholm Slot - så er det sagt![/caption] Heldigvis var Mads helt på samme hold og fyrede den af med flammekasteren direkte på Webmasterens keramiske bordplade. Under den varme voldsomt reducerede consommé var der et stykke candyfloss, for at søde retten – og for at lave et fedt gimmick som virkede overraskende godt. Hvor havde Mads så fået candyfloss fra tænker du nok? Fra den medbragte candyfloss-maskine of course. [caption id="attachment_37741" align="alignright" width="700"]

Grillet jomfruhummer med reduceret consommé, candyfloss, urteolie og et udvalg af karser og blomster...[/caption] Der skal jo masser af brød til, og her var Mads ærlig – ”Jeg har taget det bedste jeg kunne købe med!” – fair nok tænker jeg, der er tydeligvis også lagt time efter time i alle andre serveringer. Er jeg i øvrigt den eneste der synes smørserveringen er pivfræk? [caption id="attachment_37740" align="alignright" width="700"]

Brød med brunet smør, friskost og citrus...[/caption] Så blev der fundet hvidvin, da både hummer og de næste retter jo skulle have selskab. Tun-ballotine i aske med citron og avocadocreme efterfulgt af asparges med plain avocadocreme, smørcreme, kørvel - begge med Gold Caviar fra Rossini til den diskrete pris af 1000 kr. for 50 gram – og ja vi nærmer os kilopriserne på guld. [caption id="attachment_37745" align="alignright" width="700"]

Tun ala Cortsen...[/caption] [caption id="attachment_37748" align="alignright" width="700"]

Aftenens bedste ret![/caption] Disse to retter sammen står nok klarest i min erindring – jeg er næsten tabt for ord – men det var absolut mageløst! Sidste ret inden hovedretter var den altid elskede pighvar med broccoli og skummende hollandaise. [caption id="attachment_37743" align="alignright" width="700"]

Vi elsker Pighvar...[/caption] Så var der en kort kunstpause inden hovedretten, hvor én af de gavmilde gæster havde medbragt en Clos Forti 2009 (100 Parker Point). En fremragende vin, som faktisk godt kan åbnes nu uden at det er barnemord. [caption id="attachment_37749" align="alignright" width="700"]

100 RP og faktisk klar til at blive nydt nu![/caption] Til den fik vi dyreryg med urtekroket, karamelliseret løgpure, syltet perleløg og riiigeligt trøffel – og der var sgu rigeligt med trøffel. Det var én af de retter hvor man mættes af smagen og ikke størrelsen på retten - det var bare velsmag. [caption id="attachment_37750" align="alignright" width="700"]

Lidt frisk trøffel...[/caption] [caption id="attachment_37751" align="alignright" width="700"]

Og nej den unge mand var sgu ikke nærig med den...[/caption] [caption id="attachment_37752" align="alignright" width="700"]

Vores buk og aftenens hovedret...[/caption] Så blev det tid til gøgl og vi skulle have en rigtig 80’er klassiker ”Champagnebrus” eller champagnesorbet med broken gel på granny smith, hvid ganache, krystalliseret syrlig chokolade og en champagnesauce med grøn olie. Som ganerenser var det fandme en flot ret. [caption id="attachment_37754" align="alignright" width="700"]

Champagnebrus![/caption] Efterfølgende fik jeg lov at smage bladguld for første gang i mit liv – faktisk meget sjovt, men det er mere følelsen og tanken om, at du spiser guld for reelt smager det jo ikke af så meget. Sprød brændt dej med bagt creme og 22 karat bladguld – her går det godt! [caption id="attachment_37753" align="alignright" width="700"]

Bladguld - som jeg smagte for første gang![/caption] Det er svært at finde en decideret krone på værket men et godt bud var den, af manden selv, mundblæste karamelkugle fyldt med blodappelsinpure, marengs, sorbet på blodappelsin og fileter af frisk blodappelsin. Lidt af et gimmick at pulle off.Det er den slags, som giver smil og anerkendende nik fra gæsterne. [caption id="attachment_37756" align="alignright" width="700"]

Normalt er jeg ikke til blodappelsin, men denne ret fangede mig sgu...[/caption] Vores sidste kolde dessert var cremet is lavet på jackfruit, med et lag af geleret ananas, en vakuumeret ananasring. Hertil lidt ananasmarengs og frysetørret ananas – smukt! [caption id="attachment_37757" align="alignright" width="700"]

Ananas på dåse...[/caption] Vi sluttede pænt af med chokoladetrøfler med Piemonte hasselnødder, guldæg med saltet karamel og eddike samt ristet skumfidus udhulet og fyldt med flydende karamel med æbleeddike og salt. den vil du gerne lige se, siger du? https://www.instagram.com/p/BEwfwMvACWp/ [caption id="attachment_37758" align="alignright" width="700"]

Seriøse peti-four må man sige...[/caption] [caption id="attachment_37759" align="alignright" width="700"]

Tak for en fantastisk aften...[/caption] Lad det bare være sagt: Mads Cortsen er så afgjort et talent. Det som nok imponerer mest er hans helt syge engagement og den iver og glæde han udstråler når han fortæller om hvordan han har skabt en ret og hvordan han fandt ud af, at ren avokado-creme for ham var enestående! Den glæde og den autenticitet ses bare sjældent. [caption id="attachment_37747" align="aligncenter" width="700"]

Uvant for en Gastromand skulle vi ikke røre en finger...[/caption] Der er noget latterligt luksuriøst over at have en personlig kok stående i sit køkken og servicere dit selskab en hel aften. Det rimer næsten på herreaften, champagne og høj cigarføring - kort sagt: Vi er kæmpe fans af konceptet, spår det en stor fremtid og ikke blege for at give Mads de varmeste anbefalinger med på vejen! Prisen for en omgang som ovenstående er i øvrigt 1250,- pr. herre (edit: Webmasteren hvisker 1500 i mit øre, men det ændrer ik' en skid!) - på en gang mange penge og samtidig pisse billigt! Cortsendining.dk

Kartoffelpizza (6)

I kender udtrykket: Imens vi venter ikke? Vi venter altid på et eller andet - lige nu, så venter vi på forår, og det med god grund - 6 måneders korte dage, regn, blæst og mørke i Danmark slutter nu om sider og foråret for magt! En dag skulle jeg lave en lille panik-aftensmad, da vores planer med at spise ved familien var gået i vasken. Nu ligner det jo ikke en Gastromand, men der var ikke tid til at handle, så jeg måtte improvisere lidt med hvad jeg havde. Vejret havde for første gang længe endelig været nogenlunde lunt og endda med masser af sol, så hvad passede bedre end en hurtig hjemmelavet pizza på gasgrillen?

Forårsmad: Kartoffelpizza - rosmarin, mozzarella og emmentaler

Forfatter: Gastromand.dk

Forberedelsestid: 20 mins

Tilberedningstid: 15 mins

Total tid: 35 mins

Antal personer: 2

Ingredienser

Pizzadej (2 stk. pizzabund)

300 g mel tipo 00
200 g durum mel
spsk salt
10-12 g gær
2 spsk olivenolie
Vand

Tomatsauce

dåse hakkede tomat
2 tomater
grøn peber
løg
2 fed hvidløg
1 spsk frisk basilikum
1 spsk frisk timian
1 spsk frisk oregano
1 spsk sherry vineddike
Salt/peber/sukker

Tilbehør og opbygning

2 kartofler
2 forårsløg
1 lille bundt rosmarin
1 håndfuld mozzarella
1 håndfuld emmentaler

Tilberedning

Pizzabund

Gæren opløses i 3 dl lunkent vand. Tilsæt de to slags mel samt salt og olivenolie. Bland dejen sammen og tilsæt evt. mere vand til den føles passende.
Ælt dejen meget grundigt i 10-15 minutter til den føles smidig og elastisk. Lad den hæve tildækket ved stuetemperatur i et par timer, eller natten over i køleskabet.
Når dejen er hævet, deles den i 3-4 stykker og rulles tyndt ud som til en pizza.

Tomatsauce

Put hele molevitten i en blender og smag til med salt, peber og sukker.

Tilbehør og opbygning

Snit kartofler på en mandolinjern
Skær forårsløgene ud i mine stykker
Skær mozzerellaen i skiver
Riv emmentaleren
Så er det bare at få dejen helt rundt, fordelt tomatsauce, så kartofler, rosmarin, forårsløg og godt med ost! Din grill skal gerne være varmere end helvedes flammer, så skal det nok blive godt!

[caption id="attachment_36942" align="alignright" width="700"]

Eneste vi lige mangler var noget kød...[/caption] [caption id="attachment_36938" align="alignright" width="700"]

Masser af ost...[/caption] [caption id="attachment_36939" align="alignright" width="700"]

Bagte sweet potatos on the side...[/caption] Ja, det blev også til en hurtig redning - bagte søde kartofler er bare en lækker spise, som vi desværre ikke bruger så meget herhjemme - det hører vist mere til oversøisk. Desværre er de også temmelig dyre, men hvis du lige falder over dem, så synes jeg bestemt du skal prøve. De skal bare i sølvpapir og på grillen, husk dog godt med olie ellers brænder de fast til bunden. [caption id="attachment_36943" align="alignright" width="700"]

Brug gerne en bagesten...[/caption]

Rose? WTF?

Hvad drikker man så til? Ja det er simpelt nok - for ikke så længe siden fik Gastromand høvl af nogle feminister over vores manglende kontakt med vores feminine-side - eller også var de vist bare generelt pissed på mænd. Men vi er sgu mænd nok til at indrømme, at en god rose faktisk én gang imellem kan være the shit. [caption id="attachment_37864" align="alignright" width="700"]

Vi mangler vist bare vejret...[/caption] Navnlig hvis sommeren så bare lige ville komme. I det hele raget er rose faktisk vildt svært at overskue, nok mest fordi der er så taknemmeligt at lave - og vi undskylder på forhånd hvis vi fornærmer nogle producenter af rose. I virkeligheden skyldes det, at vi ikke sætter os grundigt nok ind i denne verden. Men det skal ændre sig nu! [caption id="attachment_37862" align="alignright" width="700"]

Et godt bud til fornuftige penge...[/caption] Til en pizza på grill med krydderier og løg så skal der noget power til - Los Riscos fra Chili er et godt bud. Den er lavet på Syrah og har udover duft af modne bær nemlig også en snært af lidt krydderier og det står glimrende til denne ret. Prisen er også fornuftigt, hvis du napper 6 stk. kommer ned ned i 55 kr. og ja der kan alle sgu være med. [caption id="attachment_37863" align="alignright" width="700"]

Either Way Is Good...[/caption] Er du villig til at smide lidt mere efter en rose så er Librandi - Terre Lontane et godt bud - her er lidt mere kompleksitet og nuancer. Vinen er på 70 % Gaglioppo og 30 % Carbernet. Ved 6 stk. koster den 95 kr. også hos Vin&Vin. [caption id="attachment_36944" align="alignright" width="700"]

Sulten?[/caption] [caption id="attachment_36941" align="alignright" width="700"]

Klar til servering...[/caption] Og ja, du smider naturligvis bare en omgang pølser, bacon, skinke og pepperoni på, hvis den ikke er maskulin nok - det er helt i orden og vil sikkert slet ikke ødelægge nuancerne - hehe!

GM-Punch-8

Opskrifter opstår vel egentlig altid rimelig tilfældigt ikke? I mit tilfælde er det som regel når jeg har nogle rester eller fordi jeg lige skal mixe noget sammen og bum! Så har man en fed opskrift, som bare skal deles – det her er ingen undtagelse! Vi skal nogle måneder tilbage i tiden, tilbage til 4 dage hvor Webmasteren, en pissesej fotograf og kameramand, en total overskudsagtig og laid-back produktionsassistent, en hård men kærlig tilrettelægger og undertegnede indtog 9000 Happiness hvor Webmasteren lever sit lykkelige liv.

I 4 dage skulle vi lave noget der lignede 14 retter – egentlig var det 7 men der var også tilbehør til – nå ja, det er jo ikke en ret… Aayways Webmasteren og jeg var på slap line – altså virkelig slap line -Bud Spencer og Terence Hill slap du ve’…

Dette var faktisk så fedt, at vi har valgt at smække det op igen, da vi har videoen fra vores show klar. Du kan læse meget mere om “Mig og Min Mad” på deres site og se de andre video af Webmasteren og yours truly her.

Smoked Snaps...

For noget tid sin begyndte Webmasteren på at lave sin egen gin - dem af jer som følger os tæt ved godt, at han er ret afhængig af G&T - så hvad mere oplagt at lave sin egen - Familiefaren går dog lidt nogle andre veje når det kommer til tung spiritus... Whisky is my drink - og dem af jer, som har læst mine indlæg ved godt, at jeg har været temmelig velsignet med at være på Svalbard og drikke dejlig dyr whisky og senest været på "studietur" i den gyldne driks hjemland Skotland, hvor jeg bl.a. overnattede på et destilleri i Dufftown - men mere om det en anden god gang. I denne omgang vil jeg forsøge at lave en whisky på den økologiske Aalborg Basis. [caption id="attachment_38019" align="alignright" width="700"]

Så er det vist bare at vente...[/caption]

Normalt smager deler whisky smagen sig meget overordenet i to lejre - og det skyldes fadet som er den smagsgiver vi forsøger at efterligne. Enten er det på amerikansk eg typisk bourbon-fade eller spanske sherryfade de ædle dråber har tilbragt sit liv. Den første giver en smag af tørv, tørret frugt, vanilje, lyng og træ - off course. Den næste har flere søde noter, som mange falder for - honning, sirup og chokolade. Det vi går efter her er en god gammeldags plain whisky på amerikansk eg! Rock on! Om dette er lavet før ved jeg faktisk ikke helt, men prøves det skal det. Det svære er vel lidt, at der er så få og nærmest ingen ingredienser i whisky - og så har vi altså heller ikke lige en barrel og 25 år til at vente på resultatet. Derfor bliver det noget quick and dirty - ret dirty faktisk!

Round One: Brændte stave

I første omgang forsøgte jeg med nogle stave af træ, som jeg gav en gang ild, men det var noget rod og gik meget langsomt - faktisk tog alkoholen stort set ikke farve, [caption id="attachment_38024" align="alignright" width="700"]

Et stykke træ fra en whisky-tønde...[/caption] Selvom jeg ikke lige har en tønde stående, kommer vi altså ikke udenom eg. Men hvem har lige egetræ liggende? Nu tænker du nok, at jeg måske kunne finde noget i en skov, men shit jeg kan sgu da knap genkende et egetræ? I stedet måtte jeg lige alliere mig med et par af mine whisky-venner som altså har kontakterne i orden. De skaffede da lige et stykke træ fra en tønde fra føromtale topdestilleri - mindre kan naturligvis gøre det! [caption id="attachment_38017" align="alignright" width="700"]

Der skal lige sættes lidt gang i træet igen...[/caption]

Round Two: Frem med høvlen

Jeg måtte tydeligvis ud i et andet forsøg. Der skulle mere overflade på træet. Så skulle der høvles, hamres og leges Byggemand Bob til den helt store guldmedalje - og nej jeg duer ikke til den slags, jeg magter det simpelthen ikke, så endnu engang måtte min genbo lige træde til - heldigvis forbarmer han sig gang på gang over min manglende evner som håndværker, hvilket jo er fantastisk! [caption id="attachment_38025" align="alignright" width="700"]

Det høvles....[/caption] Det var noget bedre og gik langt hurtigere - allerede nogle få dagen efter var der begynde at sætte sig en flot gylden farve i snapsen. [caption id="attachment_38016" align="alignright" width="700"]

Mere skal der ikke til...[/caption] [caption id="attachment_38018" align="alignright" width="700"]

Meget bedre løsning...[/caption] Så skulle der ellers ventes, men tålmodighed er jo ikke mit store game, så jeg tænkte, at man ligeså godt kunne begynde at tænke på lidt forbedringer.

Last stop: Islay

Islay - den lille ø med den store smag er kendt for sine kraftige og røgede whiskyer - enten så elsker man det eller også så hader man det. Som selverklæret Gastromand er jeg naturligvis på hold 1. Så jeg hev mit smokersæt frem, som ved virkelig kan give noget røg og smag til eksempelvis spiritus. [caption id="attachment_38022" align="alignright" width="700"]

Masser af røg...[/caption] [caption id="attachment_38023" align="alignright" width="700"]

Smoked Snaps...[/caption]

Udfordring: Lav din egen whisky

Forfatter: Gastromand.dk

Kategori: Drinks

Køkken: Skotsk

Ingredienser

1 stk. Aalborg Basis
1 stk. egetræ og ja, det skal være eg!
1 stk. smoker med egeflis - hvis du ikke har egeflis er det okay
1 stk. høvl
1 stk meget lang tålmodighed

Tilberedning

Sæt træet fast på en bænk eller noget lignende og grib høvlen og fyr den af.
Fjern skidt fra spånerne og læg dem i glasset med snaps.
Vent 3-4 uger - I know - It sucks!
Giv den en ordentlig omgang røg og lad det trække under låg i hvert fald i 2-3 timer.
Det kan være meget forskellige hvor meget røgsmag den trækker så smag på den undervejs.
Hvis du bliver for fuld, så sæt noget musik på og fyr den af!

Nu har den fået en 3 uger på glas, men der er ingen tvivl om, at der skal lidt mere til før træsmagen virkelig sætter sig. Den får også en omgang mere med røgen om en uges tid så smagen sætter sig. Jeg må sige, at det har var en af de sjovere eksperimenter, som jeg har lavet på det senest...

Perfekt tilberedt Porchetta...

Det er ikke en joke! Sommeren er kommet til Danmark og der er næsten 30 grader! Det betyder for mange, at rødvinen er udskiftet med kølig hvidvin eller - og hold nu fast: Rosé... På Gastromand er vi ikke bange for at indrømme, at der faktisk ryger en del rosé indenbords når der er sommer. Det er pisse godt for at sige det rent ud, og én gang imellem gør det bestemt heller ikke noget, at vin er ukompliceret og ligetil. Ikke for at undervurdere rosé men et eller andet sted er det da rimelig straight foreward... [caption id="attachment_37928" align="alignright" width="700"]

Blindsmagning...[/caption] Sørg for det har en skøn duft af jordbær, hindbær og server det is-koldt - hvad kan gå galt? Ikke meget, hvis du spørger os. Du kan endda gøre dig nogle ret fornuftige køb - vi har samlet nogle gode bud leveret af Philipson Wine, som har et temmelig stort udvalg. Årsagen var egentlig, at vi langt om længe havde vredet armen om på deltagerne i vinklubben og tvunget dem til en rosé-smagning. Deltagerne har en forudindtaget holdning til rosé - dybest set, at det ikke smager godt, så derfor blev der lavet blindsmagning hele vejen igennem.

"Smæk for skillingerne"

Lidt inspireret af den sidste pris udgivet ved årets White Guy som gik til "Restaurant 20a" havde vi fundet nogle til en meget fornuftig pris - Le Paradaou Cinsault Rosé, Cháteau Pesquilé Rosé og Alamos Rosé. Alle i en prisklasse mellem 50-70 kr. Le Paradaou er fransk og som nu nok har gættet lavet på 100 % Cinsault, den er af de tre den letteste og mest finesserige vin, den ligger på diskrete 49,95,- ved 12 stk. [caption id="attachment_37935" align="alignright" width="700"]

God rose til under en 50'er...[/caption] Duft af rødebær og masser af friskhed. Cháteau Pesquilé Rosé er fra Rhöne og på de traditionelle Syrah, Grenache og Cinsault. Den har en kende mere dybde mest pga. af druerne, men også noter af hindbær og masser af friskhed. Cháteau Pesquilé ligger på 69,95,- ved 12 stk. Den er lidt af en Parker-darlig, hvor deres rødvin af en af dem, som har høstet højeste score i forhold til pris nogensinde. [caption id="attachment_37931" align="alignright" width="700"]

Smæk for skillingerne...[/caption] Alamos Rosé lukket ballet af og er bestemt den med mest power grundet 100 % Malbec og masser af varme fra Argentina. Den har klart mest fylde og masser af jordbær, hindbær lidt krydderier og endda peber - god struktur og balance, men kraften overdøver lidt finesserne. Dette er nok det bedste bud til fx grill hvor den sagtens kan klare skærene. Prisen ligger på 54,95,- ved 12 stk. Skulle vi lige smide lidt stjerne på så ligger vi på 4 stjerne for dem alle - de er hver deres individuelle vine - men alle gode bud i sommervarmen - prisen trækker bestemt op for dem alle. [rating stars="4" product="Alamon-Pesquilé-Cinsault"] [caption id="attachment_37934" align="alignright" width="700"]

Alamos forførte lidt på farven![/caption]

Hvad sagde deltagerne?

Der var delte meninger men flest hældte til Cháteau Pesquilé og Alamos Rosé - hvor jeg dog tror at farven på Alamos Rosé forfører mange, da den har en noget mere dyb rubinrød farve. Nu ved jeg godt, at jeg i indledningen lægger op til, at rosé er meget lige til - det er det også, men når du smager det blindt og imod hinanden så er der kæmpe forskel! Vi fik perfekt tilberedte kammuslinger med orange glace - det må siges at være et godt bud til rosé - den situation hvor 2+2 giver 5! [caption id="attachment_37923" align="alignright" width="700"]

Kammuslinger når det er bedst....[/caption]

"Bedste traditionelle bud"

Er du villig til at betale bare en kende mere, så får du faktisk nogle gode glas - Cháteau De Pampelonne Rosé og Cháteau Brégancon Rosé er vildt gode bud på rosé som lige har lidt mere kant, finesse og struktur. Cháteau De Pampelonne Rosé ligger på 99,95,- og er en blanding på intet mindre end 6 druer, som jeg vil undlade at trætte dig med - den har noget mere tørhed end de andre vi har mødt, hvilket bestemt falder i min smag - ellers de gode røde bær og en flot elegant vin, som den lidt mere garvede rosé-drikker vil nyde. [caption id="attachment_38121" align="alignright" width="700"]

Mit favorit sæt...[/caption] [caption id="attachment_38118" align="alignright" width="700"]

Et godt sommersæt...[/caption] Cháteau Rosé er ikke ukendt på Gastromand og nydt adskillige gange i privaten. For mig et det blevet lidt af en sikker vinder, da den er vildt smagfuld og bare leverer varen. Det er bestemt det bedste bud, men også til den højeste pris af dem vi har smagt. Vi ligger på 109,95,- 12 stk. [rating stars="5" product="Brégancon-De Pampelonne"]

"Bobler med farve"

Egentlig burde vi vel starte med Rosé Champagne - men det endte med at blive afslutningen. Et par gode bud fra Philipson Wine og et total wildcard - Barons de Rothschild Brut Rosé som vist er eneste gang hele den franske fornemme familie har samlet sig og produceret noget i fællesskab - men hæng mig ikke op på det, jeg var in a rush da jeg fik det forklaret - og havde mest tralvt med at sikre, at min 3 tøser ikke raserede vinhandlen imens den flink ekspedient fortalte mig om vinen - Familiefar all the way I ved! Første bud er en Cremant De Bourgogne Rose Brut Bailly-Lapierre som ligger på diskrete 99,95,- ved køb af 12 stk. en lækker rosé med meget mere karakter end man kan forvente til den pris. Den er lavet på pinot noir og gamy og faktisk min vinder i blindsmagningen. Masser af hindbær, jordbær og en flot sprød kant. Boblerne er ikke så elegante, men til prisen er det sgu svært at forlange ret meget mere. [caption id="attachment_37924" align="alignright" width="700"]

Min favorit...[/caption] [rating stars="5" product="Brut Bailly-Lapierre"] Så rykker vi lige et par niveauer op, hvor vi vinder Delamotte Rose, som ligger på 349,- på chardonnay og pinot noir. Den har den her ægte "champagne-brød-agtige-duft" og masse af kirsebær og appelsin duft over sig. Det er helt afgørende en flot champagne, som er elegant og i smuk balance - umiddelbart vil jeg mene, at den skulle på hylden i en 5 år - så ville du få verdensklasse bobler til pengene. Skulle vi lige smide lidt stjerner efter den så er en 4 stykker passende, om noget tid kunne den måske snige sig op på nr. 5. [caption id="attachment_37926" align="alignright" width="700"]

Flotte bud af røde bobler... Læg mærke til Rothschild i baggrunden...[/caption] [rating stars="5" product="Delamotte Rose"]

Hvad sagde deltagerne?

Deltagerne var splittede i deres vurderinger - nogle få stykker - herunder mig var mest til den helt billige Bailly, nogle på Delamotte og så sidste halvdel på Rothschild som bestemt også var en flot champagne - men til 695,- var det måske lige i overkanten. Jeg ville nok hellere nappe 12 stk. Bailly og så nyde dem sommeren over. [caption id="attachment_37932" align="alignright" width="700"]

Vores bobler + et wildcard (til højre)...[/caption] Som aften skred frem blev der naturligvis også fundet lidt rødvin, da man jo slutter tungt. Deltagerne var rimelig overrasket over, at rosé selv om nogle af dem hårdnakket påstod at det ikke var deres boldgade - muligvis, men der blev drukket ud som altid, så lidt indpas har det vel vundet? [caption id="attachment_37933" align="alignright" width="700"]

Der blev også drukket rødvin den dag...[/caption] Lad os krydse fingre for, at vejret fortsætter, for det er noget hyggeligere og mere indbydende, at åbne en iskold flaske rosé når solen bager nedover os - så er det sommer i Danmark når det er bedst - skål og god sommer!

Thomas Henry Tonic baggrunden holder også...

Vi er total nede med Gin på Gastromand - meget! Faktisk er det blevet vores foretrukne drink - altså efter Bourgogne og klassificeret Bordeaux og de helt store whiskys off course - hehe... Heldigvis er vi bestemt ikke de eneste, som har fået øjnene op for den herlige spiritus som vist oprindeligt stammer fra Indien, hvor engelske kolonister drag tonic grundet datidens indhold af Kinin, som havde en forebyggende effekt på malaria - de bragte det tilbage til den gamle imperium og idag nydes de det i store mængder - dog ikke for sundhedens skyld! No. 3 er en imponerende gin og navnlig til prisen på ca. 299. Den har en smule karakteristisk enebær i begyndelse efterfulgt af varme krydderier - lidt allehånde og kardemone, de sidste mange aftenener og weekender er den blevet drukket med stor nydelse i hjemme. [caption id="attachment_38078" align="alignright" width="700"]

Thomas Henry Tonic baggrunden holder også...[/caption] For mig peaker smagen, da man kan ane koriander og appelsinskal i afslutningen.Reelt kunne jeg have smidt mange forskellige smagsgivere i, men valgte appelsinskal - næste gang den skal nydes vil jeg prøve med friske koriander blade - tror det er match made in heaven. [caption id="attachment_38084" align="alignright" width="700"]

Flot gin til prisen![/caption] Jeg skylder nok at fortælle, at de søde mennesker ved Edrington har sendt denne Gin til mig sammen med end en ordenlig røvfuld whisky, som har udgjort størstedelen af vores Wednesdays Whisky. Jeg gætter på Gastromand må have imponeret dem på den ene eller anden måde, anyways - når det er i denne klasse, så er det sgu intet problem at fyre den af! [caption id="attachment_38082" align="alignright" width="700"]

Dejligt når man bliver "nødt" til lave en ekstra pga. nyt glas...[/caption]

Tonic

Første gang jeg drak GT var jeg tæt på at stå af - det smagte direkte forfærdeligt! Nu ved jeg godt, at man ændrer smag med tiden, og det har bestemt også gjort sit, men den simpelte årsag var at både gin og tonic var af for dårlig kvalitet. Primært tror jeg det skyldes min tonic - alt for "harsk" og "bæsk" i smagen og ødelagde så også min gin, som vist var en god gammeldags Gordons! [caption id="attachment_38077" align="alignright" width="700"]

Fever Tree - mindst lige så vigtigt med en god Tonic som med en god Gin...[/caption] [caption id="attachment_38078" align="alignright" width="700"]

Thomas Henry Tonic i baggrunden holder også...[/caption] Fever Tree er efterhånden favorit - den er blid og rund og passer uendelig godt til næsten hvilken som helst gin. Som et forsøg faldt jeg over nogle Thomas Henry, som passer perfekt i størrelsen til én enkelt, smagen er tæt på Fever Tree men ikke helt så rund. Hvis du nu er i den situation, at du ikke kan lide tonic og gerne vil nyde en gin, så finder der bud med fx lidt hyldeblomst tilsat tonic, som Thomas Henry faktisk også laver, det er måske et sted at starte? [caption id="attachment_38081" align="alignright" width="700"]

Appelsinskal for at fremhæve samme indholde i No. 3...[/caption] [caption id="attachment_38080" align="alignright" width="700"]

Skål...[/caption] Hvis man er fanatisk omkring sin GT, og det er helt i orden, at man går meget op i forskellige emner, navnlig når det er spiritus, så vil nogle måske hævde, at der er forskellige smagsgivere man skal holde sig fra. Jeg hørte fx for nylig på en tur til Wales, at man aldrig skulle komme hverken lime eller citron i for det ødelægger smagen - I really dont know, jeg elsker syre og synes det ser super godt ud. I denne smed jeg appelsinskal i, da det faktisk fremhæver gin'en helt vildt! Om det så er no-go ved jeg sgu ikke, men det smager pisse godt! Nå, håber du nyder din tirsdag - skål og until next time!

An Old Reserve som Martin fandt i gemmeren...

Once again har jeg fået muligheden for at rejse ud i verden med hvad jeg nu vil vælge at døbe ”The Fellowship”, det må man nemlig godt kalde det, når det er tredje gang man rejser sammen… Vi drager mod det skotske højland, en tur som jeg for 3 år siden i min den gang store uvidenhed takkede nej til. Den gang vidste jeg dybest set ikke hvor unik en oplevelse jeg havde i vente. Jeg blev klogere... [caption id="attachment_37883" align="alignright" width="700"]

Der er virkelig smukt i Skotland...[/caption] På sidste tur til Svalbard stod den på Macallan i lange baner efterfulgt af en større mængde whisky og øl - nu har jeg fået fornøjelsen - nej vent - æren at besøge destilleriet i byen Craigellachie. En tur som mange før os har taget, men ikke alle får muligheden for at overnatte og bo på destilleriet, så når chancen byder sig, så slår man til. [caption id="attachment_37874" align="alignright" width="700"]

Der er bare smukt i Skotland...[/caption] Jeg har forsøgt at beskrive stemningen på vores ture med Edrington adskillige gange men føler altid lidt, at mine kommunikative evner kommer til kort, det er lidt som når min svigerfar nægter at fortælle om hans store oplevelser i livet "Noget kan man bare ikke beskrive" afviser han ofte - men lad mig prøve. Det er afslappende og meget familiært at være afsted med Camilla og Martin – som reelt ikke behøver anden introduktion end at de er ansatte i Edrington hvor Camilla er Brand Manager og Martin er Brand Ambassador. Men glemmer at man er på arbejde, da stemningen hurtig bliver lidt ala en udflugt med en række gode venner. [caption id="attachment_37875" align="alignright" width="700"]

Vores værter Martin og Camilla...[/caption] Efter vi er landet i Aberdeen, tøffer vi afsted i den lejede vogn imod Craigellachie, efter kort tid forslår Martin kaffe og kage, hvem siger nej til det? Sådan er det hele vejen igennem – hygge, whisky, kaffe, afslapning, god mad afløst af smukke landskaber. [caption id="attachment_37871" align="alignright" width="700"]

Og nej du fik aldrig kaffe uden en dram... ALDRIG! Foto: Mikkel Bækgaard[/caption] Craigellachie (point hvis du kan udtale det!) har masser af destillerier – Mortlach - som jeg faktisk kommer til at lave et indlæg om snart, Macallan, Balvenie, som er highend produkt af William Grant, Convalmore, Parkmore, Glenfiddich, Kininvie og Pettyvaich – så hvis du tilfældigvis har planer om et lille whisky-get-away så er dette byen at tage til. Faktisk er det også muligt, at besøge den whisky bar, som har det største udvalg af japansk whisky i verden uden for Japan – ”Highlander Inn”. [caption id="attachment_37880" align="alignnone" width="700"]

Kunne godt bruge en uges tid her...[/caption] Kort efter er det spisetid – et punkt som prioriteres højt når vi rejser! Vi smutter på Cooper Dog, som er et besøg værd, hvis du er i Craigellachie, de har masser af lokale retter, et godt udvalg af øl og et endnu bedre udvalg af whisky! [caption id="attachment_37890" align="alignright" width="700"]

Får du muligheden så besøg endelig Copper Dog...[/caption] Jeg er altid afstemt med maden når jeg besøger steder som disse, så da tjeneren beder om vores bestilling spørger jeg om det mest lokale på spisekortet – hun fortæller at det hele er lokalt og fiskene fanget i åen lige uden for, men hvis hun skulle vælge ville hun gå efter deres ”Bangers and Mash” fortolkning. Hun forklarer en masse om pølserne, som kun fås her i Craigellachie , så ja mere lokalt bliver det vist ikke da! [caption id="attachment_37891" align="alignright" width="700"]

Friskfanget skinstegt fisk...[/caption] Da går det så op for mig, at det er noget halv svinekød og halv blodpølse jeg har bestilt – ”Det havde jeg sgu ikke helt fanget” erkender jeg blankt imens de andre morer sig lidt, men for pokker, jeg kunne sgu da også have hørt ordentlig efter! [caption id="attachment_37892" align="alignright" width="700"]

Blodpølse og mos...[/caption] Det smager så rent faktisk vildt godt – meget intens og ja lidt jern-agtigt smag, som blod kan have - men stemningen, rummet og bare det at du sidder i en lille hyggelig by i det Skotske højland får det hele til at føles så rigtigt! Ingen af os bestiller det samme, så der er både Shepards Pie, Burger med lokal Angus Beef, Fish N Chips og friskfanget skinstegt kulmule på bordet. [caption id="attachment_37884" align="alignnone" width="700"]

Macallan Destilleriet...[/caption] Så rammer vi Macallan som for mig fremstår som et af de bedste destillerier i Skotland. Vi er helt enige om, at der er vildt mange gode bud, men der er bare noget særligt over Macallan. Deres repertoire spænder bredt og alle kan være med, deres Macallan Gold koster ca. 300 kr. og så kan du ellers bare øge frekvensen - derfra er The Sky The Limit og slutter reelt aldrig hvis du tæller de flasker som ligger på auktion med. [caption id="attachment_37885" align="alignright" width="700"]

Læg mærke til træet nederste til højre som er angrebet af alkoholsvampen...[/caption] Hvis du er første gangsnyder af whisky, så er Macallan et godt sted at starte. Mest fordi den er let drikkelig, rund, mild og uden røg som nogle kan frygte. Vi går rundt på destilleriet, hvor vi får The Grand Tour og ser stort set alt, vi er endda så heldige at komme forbi deres ”gas-station” hvor en tønde 12 års blive åbnet og hældt ud og ført frem til den skal på flaske. [caption id="attachment_37894" align="alignright" width="700"]

Når der blevet slået hul på en tønde må man gerne stikke fingeren i til smagning...[/caption] Efter rundturen går vi op til hovedhuset, hvor der er smagning. Jeg har forinden spurgt Martin hvad den står på, hvor han har svaret ”Jeg tror vi tager en plain smagning" da der er nybegyndere med. "Nå tænker jeg ved mig selv, det bliver sikkert også spændende nok" selv om jeg havde håbet på fuld ild! [caption id="attachment_37895" align="alignright" width="700"]

Fremragende smagning...[/caption] Martin er sgu the champ of "lowballing" - for det er verdensklasse og bestemt ikke "plain" - 21 års Fine Oak, 21 års Sherry Oak og nok efterhånden min favorit 25 års Fine Oak, som desværre pt. rammer næsten 10.000 kr. for en flaske. Jeg er blown away! Den blide søde smag bliver bare ved og ved - jeg dropper alle noterne her, hvis du får chancen, så slå til - du får dig en oplevelse for livet! [caption id="attachment_37896" align="alignright" width="700"]

En entusiastisk Martin![/caption] Efter smagning er der kunstpause, hvor vi bliver vist til vores værelse, som bestemt er i den luksuriøse ende af skalaen. Min medrejsende Mikkel Bækgaard bliver lidt svedt, da han hører offentligheden ikke kan bo her, hvilket jo skaber en udfordring da han skal skrive en rejseartikel - men heldigvis kommer han i tanke om, at der masser af dejlige steder i Craigellachie hvor man kan bo - no sweat! Der er predinner cocktails inden maden - naturligvis lavet på Macallan - det skulle jo nødig hedde sig: [caption id="attachment_37872" align="alignright" width="700"]

Before dinner drinks - Foto: Mikkel Bækgaard...[/caption] Efter en iskold "M/T" - altså en "Macallan/Tonic" rykker vi til bords, hvor der er forberedt et herligt måltid. Til min store glæde skal vi endnu engang have haggis, jeg tænker de husker min iver fra sidste gang vi var på Orkey. Det smager fantastisk og er så intenst og rig i smagen som du kan forestille dig. [caption id="attachment_37897" align="alignright" width="700"]

Nemlig![/caption] [caption id="attachment_37873" align="alignright" width="700"]

Haggis med fløde og havrekiks on the side... Mad for Mænd![/caption] Hovedretten er laks, som tilfældigvis er fanget på dagen i floden Spey - bedre bliver det altså bare ikke. [caption id="attachment_37898" align="alignright" width="700"]

Laks - som var fanget i floden lige op af destilleriet...[/caption] Vi slutter af med en lille "Summer Pudding" i perfekt skotsk-stil og en god afslutning på et autentisk måltid. But the best is still to come, Martin har nemlig lovet en lille overraskelse til os, og på vej tilbage til hyggestuen hvor vi fik pre-dinner cocktails falder mit øje på denne lille herlighed: [caption id="attachment_37903" align="alignright" width="700"]

An Old Reserve som Martin fandt i gemmeren...[/caption] En Macallan Gran Reserva 18 års lagt på flaske i 1997. Hands down - det er nok det bedste jeg nogensinde har smagt, og selv om nye favorit er Fine Oak 25 års, så kommer den her til at overgå den. Den findes desværre ikke mere og kan muligvis, hvis du er heldig erhverves på auktion, jeg fandt et bud på en pris her. Der er så meget smæk på sødmen fra sherry fadene, at det er helt nøddeagtig at stikke næsen i. Alle spor af alkohol er forlængst sendt til himmels og tilbage så en vild tyk oliereret og uendelig smuk whisky, som varmer din krop blidt op! Lidt af en once in a lifetime experience for mig! [caption id="attachment_37901" align="alignright" width="700"]

Perfektion...[/caption] Derefter er der "tag-selv-buffet" i Macallans gamle vitrineskab, hvor der er lidt for en hver smag - jeg ser at der står en åben flaske Refleksion som lige må gensmages - its still great! Hvis jeg havde haft lidt mere mådehold var dagen efter nok ikke helt så presset, men for pokker - hvor tit sidder du på Macallan og drikker whisky til langt ud på natten? Hvad ville du selv have gjort?

BNW Next 100 Challenge

Hvad har en presset Familiefar, en voldsomt hurtig BMW, en kvindelig livstilsblogger, tatar og moonshine med hinanden at gøre? Læs videre, få svaret og se en meget glad gastromand trykke speederen i bund! Efter et par dage i Wales, hvor jeg faktisk er lidt træt og uoplagt hopper jeg i en taxa og kører til Nordhavnen hvor jeg skal møde vores samarbejdspartner Jeppe fra Vizeum som vi efterhånden har lavet en del sjov og ballade med. Jeppe har været sparsom med opgavens omgang, hvilket stresser mig lidt, så på vej i taxaen forsøger jeg at slappe af og samle tankerne. Min krop kører 100 % på koffein hvilket ikke gør situationen bedre.Klokken er 08.30 og der er allerede 25 grader - jeg sveder af helvede til, men forsøger at være rolig. Chaufføren ævler løs om vejarbejde og omkørsel, hvilket egentlig ikke gør situationen bedre for mig, "for min skyld må du sgu køre omkring Øresund" tænker jeg, men svarer pænt og høfligt, at det også må være hårdt at være chauffør i sådan et byggerod - puha - den kører sgu på pumperne. [caption id="attachment_38070" align="alignright" width="700"]

Fantastisk vogn...[/caption] Vi ankommer på slaget 09.00 og jeg ser en flok stående omkring 3 BMW'er - jeg genkender hurtigt 2 af dem X5 og en 3-serie, men det sidste kender jeg ikke. Den er langt lavere en 3-serien og har mågevinger - jeg får gåsehud, jeg smiler og pludselig begynder at adrenalinen langsomt at overtage stress, sult og giver mig fokus. [caption id="attachment_38071" align="alignright" width="700"]

Now you see me...[/caption] Adrenalinen stiger så endnu mere, da jeg får af vide, at jeg skal ud at køre! Det viser sig, at den mystiske bil er en BMW i8 til 2,7 mio. dkk og at der kun findes én i Danmark - en hybridbil med kombineret el og benzinmotor - hurtig som bare fanden og dødelig hvis du ikke respekterer den... Lyder det som en opgave for Gastromand - You bet you fucking ass it is! [caption id="attachment_38069" align="alignright" width="700"]

Emily Salomon the one and only...[/caption] Vi dropper egentlig bare X5'eren og 3-serieren for jeg kan slet ikke fjerne øjnene fra i8'eren. At Emily Salomon så lige posserer foran X5'erne hjælper dog lidt. Udover Emily er Kenneth Nguyen også til stede, som er en rimelig badass fotograf der er mindst lige så klar som mig til at rulle tungt! Første gang jeg sætter mig i den er det med dyb respekt og ærefrygt - tænk hvis du kører galt? Tænk hvis du ridser den? Tænk hvis du dør? [caption id="attachment_38068" align="alignright" width="700"]

Vi var vist ikke de eneste som havde testet biler her...[/caption] Repræsentanten fra BMW "Mette" er dog helt cool og forklarer kort om den, vi hopper ind og adrenalinen begynder igen - "skal vi ikke bare sætte den i sport fra starten?" spørger hun - "øhh - mja" svarer jeg - "Bare rolig, det kan du sagtens!" afslutter hun. Displayet skifter fra blåt til rødt og den lydløse elmotor overtages af en dyb brummen - Shit tænker jeg! Adrenalinen vælter gennem mine årer da vi kører fra p-pladsen - det er en stillevej, så det går ikke stærkt - alligevel er alle mine sanser fuldstændig peaket! "Hvis vi drejer til højre hernede kan du bedre give den gas" siger hun - "Fuck - det er sygt det her" når jeg lige at tænke inden jeg instinktivt bare smækker højre pedel i bund - Jeg gisper efter vejret og får gåsehud over hele kroppen, BMW'en brøler og sætter nådeløst afsted - kontrolleret - voldsomt - balanceret og hurtig som bare fanden - "Fuck" råber jeg igen - og smiler over hele hovedet - "Den er fed ikke?" spørger hun - "Det er sgu bedre end sex" svarer jeg - hun griner højlydt! Velkommen til vores verden...

Selve opgaven

Nå ja, i min iver må jeg nok hellere huske, at der også ligger en lille opgave med lidt madlavning - opgaven var simpel - design 3 retter, som matcher dine oplevelser og indtryk fra dagen! Ærefrygt, testosteron, adrenalin, styrke, innovation, oldschool vs. newschool eller oversat - power og bæredygtighed - benzin og el kombineret! Hvad passer på ovenstående? Det tog ikke lang tid at komme op noget - Røg, ild og frygt går igen i alle retterne - Røg - ja, med den kraft så burde det ikke være noget problem at lægge røgslør ud hvis du rykker bilen rundt! Der er brugt røgsalt retterne - Ild - som når benzinen brændes af og antændes i motoren! Der er brugt ild i alle retterne. Bæredygtighed i form af, at alle biler faktisk kører på el er gode for miljøet og bæredygtige - alt er økologisk - dog er vildtkødet frigående - same same! Frygt - ja, første gang du sætter dig ind i bilen så frygter du nok også lidt om den tager kontrollen fra dig. Frygten kommer vi til...

Chili-shots med chili-røg-creme

Er du bange for chili? Dont be - så slemt er det heller ikke. Jeg skaffede nogle friske røde jalapenos som er til at overkomme også for de utrænede. [caption id="attachment_38234" align="alignright" width="700"]

Masser af krydderier til denne ret...[/caption] Gav dem en tur med brænderen og flækkede dem - fylde dem med en chili-røg-creme sammen med hvidløg og frisk persille - awesome resultat og en super fed åbning. [caption id="attachment_38236" align="alignright" width="700"]

The Line Up...[/caption] [caption id="attachment_38235" align="alignright" width="700"]

Flame On![/caption] Den stærke og potente smag men med creme fraiche til at skabe basen og modpolen minder mig om BMW'en - den er jo syg stærk, men har også kontrol og balance. [caption id="attachment_38237" align="alignright" width="700"]

Chili-hapsere...[/caption]

Raw Food Goes Wild

Lidt af en udfordring - er du til råt kød? Hvad så med råt vildt kød? Bare rolig - det sparker røv og det holder hele vejen. Jeg tænker det utæmmede her, vi har en BMW som skriger på at blive sat i Sports-Mode og få fuld skrue hele vejen - men tør du? Samme med kødet her, som faktisk er skudt for nogle uger siden i Nordjylland, så mere friskt bliver det ikke - men tør du? Mange er bange for råt kød, men det er en misforståelse - lavet korrekt er det en gudespise! Det skal bare lige tæmmes! [caption id="attachment_38239" align="alignright" width="700"]

Det kunne også undlades, men giver lidt ekstra karakter til kødet...[/caption] Også her valgte jeg at skyde lidt ild af - det giver kødet lidt mere karakter, og så er det bare lige i ånden på min oplevelse med I8'eren. Hemmeligheden bag en god tatar er udover noget kød af bedste kvalitet de ingredienser du vælger at smide i. [caption id="attachment_38238" align="alignright" width="700"]

The Line Up...[/caption] [caption id="attachment_38242" align="alignright" width="700"]

Så har vi det vigtigste klar til vores ret...[/caption] Hakket løg, syltede agurker, hele kapersbær, estragon, bredbladet persille, sennep, olie, eddike og et par rå æggeblommer - det er jo "Raw Food" og så naturligvis masser af peber og røgsalt. Det skal rimelig meget i, da kødet faktisk - er forholdvis neutralt - det skulle man ikke umiddelbart tro, men det er tilfældet. Det smager naturligvis af "kød" men ikke særlig meget før det lige bliver velsignet af alle de andre ingredienser. [caption id="attachment_38241" align="alignright" width="700"]

Fries...[/caption] Så kommer til det egentlig tilbehør og det er pommes frites til den helt store guldmedalje. Når vi har med noget så delikat som råt vildt kød at gøre, som er meget mager så skal vi have noget modspil og det kommer ved de gode fede fritter! [caption id="attachment_38245" align="alignright" width="700"]

Raw Food![/caption] Hvad drikker man så til og hvad passer godt til både en BMW i8 og til et skud chili og efterfølgende råt vildt kød? Svaret er, at det er tæt på umuligt - vi har både med noget stærkt og næsten ukontrolleret at gøre - her tænker jeg når BMW'en bliver sat i "Sports-mode" og alt bliver rødt like the chili! Så har vi den mere naturlige og bæredygtige i form af vores vildt kød som passer glimrende på det blå interface og den energi og naturvenlige elmotor. Eneste mulighed er at starter med en voldsom stærk tysk lagerøl og slutte af med en raffineret spätburgunder.

Blue Flame Moonshine

[caption id="attachment_38246" align="alignright" width="700"]

The Line Up...[/caption] Hvad slutter man så af med? Bring the rain! There can be only one choice here - Blue Flame Moonshine. Ole Smokey er ikke ukendt på Gastromand, og da jeg skulle finde noget, som satte punktum for min oplevelse var jeg ikke et sekund i tvivl. Det kan kun være Blue Flame! [caption id="attachment_38243" align="alignright" width="700"]

Blue Flame? Hvad kunne passe bedre?[/caption] [caption id="attachment_38247" align="alignright" width="700"]

4 cl eller deromkring burde være nok - men just in case - så topper du den lige til kanten![/caption] Vi snakker 64 % så vi er way beyond hvad du normalt får i ren spiritus. Dette er hele min oplevelse indkapslet i én mundfuld! Det kræver mod at hælder ned, og du bliver overrasket over styrken til at starte med, men efter nogle sekunder føler du faktisk, at den er rimelig kontrolleret og måske ikke helt så frygtindgydende som du troede! [caption id="attachment_38232" align="alignright" width="700"]

En dråbe ild...[/caption] [caption id="attachment_38233" align="alignright" width="700"]

Flame On![/caption] Dette er the whole nine yards og min oplevelse i BMW'en oversat til 3 retter - lad os håbe det ikke er sidste gang jeg har fyret en i8'er af! Du kan læse mere om "The Next 100" som er andledning for at BMW fylder 100 år her, spørgsmålet er hvad de finder på de næste 100 år!

Tinderbox 2016 (12)

Vi er forbi Northside og videre til Tinderbox! Selvom om Tinderbox ikke kunne holde det gode vejr stoppede det ikke jagten på flere de bedste burgere! I sidste uge indtog vi Northside, hvor Gourmensh med sin Asiatiske Porchetta Burger tog titlen, som bedste burger på Northside 2016: Danmarks bedste Festivalburger: De bedste og de værste fra Northside [caption id="attachment_38339" align="alignright" width="700"]

Der var masser af ild på Tinderbox 2016![/caption] I denne uge var det så Familiefarens tur til at besøge Tinderbox sammen med Webmasteren, hvor naturligvis også stod på burgere - men også lidt traditionel dansk mad - øl og den traditionelle kaffe. Tinderbox spiller på andet år og i år trak de hardcore mestre af heavy marchmusik, Rammstein, hårdt i mig, så det var et must at komme afsted. Et af mine "dem-skal-jeg-se-inden-jeg-eller-de-dør" ønskebands. Vi ankommer i god tid og kan faktisk parkere 1 km fra Rød Scene på Tinderbox, og det er sgu rart. Det er utrolig nemt at komme dertil og parkeringen er perfekt koordineret. På vej ind ser vi lige et par, som virkelig hygger sig på græsplanen - hvad mon de gør når de skal til "første base" (hehe...)... [caption id="attachment_38328" align="alignright" width="700"]

Tinderbox 2016[/caption]

Findes Danmarks Bedste Festivalburger på Tinderbox?

Så skal der spises burgere...

Burger Anarchy - Grunk Burger

https://www.instagram.com/p/BHBOtKzDJqv/?taken-by=gastromanddk&hl=da Vi starter med en "Grunk-Burger" fra Burger Anarchy med sousvide vildsvin og godt med ost - Vi er begge godt oppe at køre - "Fuck det er en awesome burger!" siger Webmasteren - jeg er enig. [rating stars="5" product="Anarchy Burger Grunk Tinderbox 2016"]

The Bull Burger

https://www.instagram.com/p/BG_-kCiACaI/?taken-by=gastromanddk&hl=da Høje på første burger napper vi en øl mere og går videre. Webmasteren spotter en burgerbar som hedder "Bull", de har kød fra Grambogård, som er godt udgangspunkt. Vi snupper en, desværre har det fået lige i overkanten på grillen, og så er vi bare ikke til frisk agurk i en burger - vi er ikke helt oppe og ringe. [rating stars="3" product="Bull Burger Tinderbox 2016"]

Burger Anarchy - Ted Burger

https://www.instagram.com/p/BHEwgw1DkUd/?taken-by=gastromanddk&hl=da Vi får er tip om at Burger Anarchy's anden burger, skulle være endnu bedre. Vi må derfor tilbage til Burger Anarchy beordrer Webmasteren! "Puha - jeg er sgu lidt mæt" forsøger jeg at få indskudt - "Er du fucking amatør?" råber Webmasteren af mig, der er vist kun én vej frem nu, så vi rykker ud. Deres anden burger kaldes "Ted". Den har en perfekt bøf, chipotle-mayo og sprød hjertesalat. Den er ikke så stor - men fuck en velsmag! "Jesus - det er sgu en perfekt det her!" siger jeg! Vi er enige - tror sgu, vi har en med fuldt hus! [rating stars="6" product="Anarchy Burger Ted Tinderbox 2016"]

Og så lige en note om maden generelt…

Vi har fået et tip om Klosterkroen, hvor jeg faktisk startede min Tour de Tinderbox. Klosterkroen ligger i Odense og åbnede sidste år med det formål at lave traditionel dansk mad - det kan vi sgu lide på Gastromand. De har næsten kopieret restauranten til Tinderbox - for man føler det er en rigtig restaurant. [caption id="attachment_38336" align="alignright" width="700"]

Tak for mad Klosterkroen...[/caption] Der er vildt travlt og tallerkener med stegt flæsk, tarteletter og pariserbøf flyver ud fra køkkenet imens der langes fadøl over disken. Vi bestiller stegt flæsk med persillesovs, kartofler og rødbeder og tarteletter og et par fad bamser. Kort tid efter ankommer maden. Jeg tæller 8 stykker flæsk, godt med kartofler og sovs. Min medspiser får 4 tarteletter i en lækker opbagt sovs med frisk persille på. Det er i orden - godt stegt - god smag i persille sovsen Tarteletter er sprøde og kyllingen velsmagende. Helt i gennem god og lækker mad. Prisen for en hovedret er 159,- eller 3 retter for 229,- en fadbamse koster 45,- så helt igennem value for money. [caption id="attachment_38335" align="alignright" width="700"]

Sådan spiser med stegt flæsk...[/caption] [caption id="attachment_38334" align="alignright" width="700"]

4 stk. tarteletter - smagfuldt![/caption] Godt mætte nyder vi lidt musik, som skiftevis spiller på Blå Scene, Rød Scene og Magic Box - det er velkoordineret og starter præcis på klokkeslet hver gang. Imens vi går og hygger hælder vi en øl ned fra "Den Fynske Ølbar", hvor du kan smage på næsten samtlige øl fra deres bryghuse. Vi napper en "Belgian Blonde" fra Stenbogaard Mikrobryghus - Thats good beer! Vi rammer Rammstein i 11. time, hvor folk står total pakket - men vi er sgu heldige med pladserne. Pludselig begynder der en nedtælling på skærmen og folk er på kogepunktet - så starter et fyrværkeri og scene omdannes til et sandt inferno af helvedes flammer og Rammstein sparker showet i gang! [caption id="attachment_38327" align="alignright" width="700"]

Ein Engel... Rammsteins afslutning - absolut et af de fedste shows ever...[/caption] Herefter står den på ild, hård heavy, march og mere ild! Jeg må sige, at Rammstein var helt suveræne! Håber de kommer igen til Danmark, for så skal jeg bestemt se dem igen!

Jagten på Danmarks bedste Festivalburger fortsætter

Lad os lige slutte med dette billede af en meget tilfreds kok fra Burger Anarchy, som løber med titlen som Bedste Burger på Tinderbox 2016! Godt arbejde!

Tak for denne gang Tinderbox - godt gået - vi ses igen næste år! Snart vi du få vores reportage om Copenhell, som løb af stablen samme tid som Tinderbox - stay tuned!

Men der kom sgu intet bid...

Skotland – Dufttown - Craigellachie – Macallan – 36 timer til at opleve, slappe af, blive inspireret, imponeret, overvældet og have tømmermænd – lyder det som en opgave for Gastromand? Det kan du fandme tro det gør... De af jer som følger os tæt ved godt, at mit hjerte banker for whisky – og skal vi være specifikke så er Macallan the name of the game. Min passion for denne ædle spiritus går mange år tilbage, men det er først indenfor de sidste 5-6 år, at jeg virkelig er begyndt at forstå det - jeg ville ønske, at jeg tidligere havde fået sporet mig ind på, at det netop var whisky og ikke alt mulig andet, som var min dram, men sådan bliver man klogere. Tilbage til sporet - efter en skøn nat hvor vi overnattede på destilleriets hovedhus er det nu tid til morgenmad. [caption id="attachment_38136" align="alignright" width="700"]

Tjek lige drømmebilen i baggrunden...[/caption] Jeg vågner op, tager mig til hovedet – forsøger forgæves at huske hvor mange gange jeg skålede i går – shit for mange til at tælle – men det var det værd. Jeg vælter ned til morgenmaden hvor resten af crewet sidder klar - "fuck de ser friske ud" tænker jeg ved mig selv! "Mand dig op for helvede" tænker jeg videre - "En Gastromand har sgu ikke tømmermænd...!" Der ligger en lille menu men valgmuligheder klar – Æg og Laks, Full Scottish Breakfast eller Porridge? Jeg hopper på sidste og får rigeligt med kaffe til – det hjælper lidt.

Efter maden sætter vi afsted ud i landskabet og efter kort tids kørsel ankommer vi til en lille fiskehytte, hvor der er linet op med vaders, fiskestænger og en stor kleppert af en skotte ”Keith” tager pænt imod os. Det lader til vi skal lære at fluefiske.Kort tid efter står jeg i vaders med en fiskestang og en lille dram. [caption id="attachment_38137" align="alignright" width="700"]

Martin og Mads - klar til endnu en tur snart?[/caption] [caption id="attachment_38144" align="alignright" width="700"]

Familiefaren lærer at kaste med fluer...[/caption] Tømmermændene er ved at forsvinde og da jeg træder ud i River Spey i de tynde gummistøvler og mærker flodens 10 graders kolde vand er jeg fuldstændig frisk. Keith lærer os at kaste og trække og blive ét med floden. [caption id="attachment_38145" align="alignright" width="700"]

Men der kom sgu intet bid...[/caption] Det er vildt afslappende og selv om vi bliver gennemblødt af en ordentlig byge så fortsætter vi i flere timer. Desværre fanger ingen af os noget, men heldigvis har Keith sørger for frokost med kaffe, kage og dram til os. [caption id="attachment_38142" align="alignright" width="700"]

In here we pour whisky! Foto: Mikkel Bækgaard...[/caption] Jeg nyder det i fulde drag og i det hele taget Skotland, Craigellachie og Macallan. Tro mig - min puls og hjerterytme går ned i tempo. Det må være den friske luft, naturen, floden og den venlige og afslappende stil Skotterne har, som er godt for mig. Jeg tror sgu du lever længere i Skotland... [caption id="attachment_38149" align="alignright" width="700"]

Frokost efter 2 timers fiskning i Spey...

Frokost efter 2 timers fiskeri i Spey...[/caption] Inden vi rammer lufthavnen skal vi lige omkring en fabrik der laver tønder, Camilla og Martin griner lidt - og tager det ikke alt for seriøst. I kender godt den slags rundvisninger ikke? Dem der hvor ejeren af en eller anden fabrik bare synes det er det fedeste i verden? Det er sgu meget sjovt - vi morer os med at tage tid på håndværkerne der reparerer tønder, og de er satme hurtige! Jeg forsøger at samle en lille prøvemodel af en tønder, men fejler flere gange og må give op - ingen løn til Familiefaren der. [caption id="attachment_38140" align="alignright" width="700"]

Tøndefabrikken, jeg forsøgte at samle én - did not work out...[/caption] Bagefter sætter vi kurs mod lufthavnen, hvor jeg forslår en lille tidsrøver – ”nævn din favorit morgenkage, eftermiddagskage, kage med flødeskum og dessertkage” – den virker hver gang og alle har en mening om den slags. Snakken falder pludselig på DJ Chippie et lille takeaway joint som friturer steget alt! [caption id="attachment_38150" align="alignright" width="700"]

Den hyggelige by hvor DJ Chippie ligger i...

Den hyggelige Duffftown hvor DJ Chippie ligger i...[/caption] Martin nævner lidt for sjov, at man kan få friturestegt Marsbar – jeg gisper efter vejret og kommanderer vognen i den retning, det må da prøves – heldigvis er The Fellowship klar og ingen melder fra, så vi kører imod DJ Chippie. [caption id="attachment_38152" align="alignright" width="700"]

Haggis anyone?[/caption] De åbner først om 30 minutter observerer jeg slukøret, men det gør sgu ikke noget, vi besøger nemlig en lokal slagter og ser på haggis hvorefter vi kigger ind i en whiskybutik. Tiden flyver og før jeg ved af det har DJ Chippie åbnet. [caption id="attachment_38147" align="alignright" width="700"]

Det er jo sick det her...[/caption] [caption id="attachment_38148" align="alignright" width="700"]

Det er resultatet af en gal mands værk det her...[/caption] Det er et ældre ægtepar som lystigt står og fritrerer til den helt store guldmedalje! De er ellevilde, da vi kommer med kamera og knipser løs af deres ”Battered Marsbar” – smukt er det ikke, men fuck det sætter gang i systemet – mine pupiller er så store som thekopper, mit hjertet banker afsted og blodet fryser i mine åre. Jeg tror ikke det er sundt, men hold kæft hvor er det syndigt! [caption id="attachment_38141" align="alignright" width="700"]

Friturestegt Marsbar...[/caption] Jeg falder i en dyb søvn på bagsædet af bilen da vi lægger fra land og snorker højlydt – beklager venner! Efter nogle timer rammer vi lufthavnen og nyder en sidste pint inden vores veje endnu engang skilles. Jeg glæder mig allerede til næste gang og ved jeg kommer til at savne The Fellowship – undtil next time my friends – Slàinte! Hvad er din favorit whisky?

Tiltrængt pause...

I aften skal Wales mode Portugal i semifinalen hvilket i sig selv er lidt af en begivenhed! Det fejrer vi ved at smide en stor hilsen til Wales og krydser fingre for sejr i aften! Jeg har sgu aldrig været i Wales, og ville nok heller aldrig været kommet dertil hvis ikke en ambitiøs koordinator og lidt godt gammeldags networking havde skabet muligheden…Efter adskillige mails frem og tilbage lykkes det endelig, at få samlet The Fellowship bestående af Mikkel Bækgaard, Thomas Alcayaga og Familiefaren – destination: Wales – mission: Lam, pint og landskaber. [caption id="attachment_38106" align="alignright" width="700"]

Kunne godt bruge nogle uger her...[/caption] Lets face it – jeg ved ingenting om Wales som i nada, zip – nothing what so ever! Jeg kunne måske namedroppe lidt omkring lam og Braveheart - årh vent lige - nej jeg holder sgu bare kæft! Efter en hurtig flyvning er vi i Manchester og sætter kurs mod Wales. Underligt nok flyver man ikke til Wales, i hvert fald ikke kommercielle ruter måske er der bare ikke så mange der har behov for at flyve til det lille selvstændige land med kun ca. 3 mio. indbyggere? [caption id="attachment_38096" align="alignright" width="700"]

Tools of mass destruction...[/caption] Men der skal ses på lam – jeg må sige, at jeg var lidt skeptisk mest af frygt for, at det kunne blive for ensformigt, men endnu engang blev mine fordomme gjort til skamme. Efter et par timers kørsel er vi i Wales og kører til "Daphnes’" som er en 76 årig gammel kone – rynket som et æble men frisk som en havørn, der har nogle dejlige lam. [caption id="attachment_38100" align="alignright" width="700"]

Daphne fortæller om lam - jeg hygger med kaffen..[/caption] Hun opdrætter, udskærer og sælger lam og de bliver skabt med dyb respekt for kvalitet og bæredygtighed. Hun er meget nede på jorden og viser os pænt rundt, hvor hendes cutter Keith tager imod os og viser hvordan han parterer et helt lam på under 60 sekunder. Jeg når knap nok, at få hevet kameraet frem før alt ligger klar – til ære for os skærer han også lige mørbrad og filet ud – smukt ser det ud og med en teknik, som jeg kun kan beundre. [caption id="attachment_38099" align="alignright" width="700"]

Måske verdens bedste lam...[/caption] Stedet er lille, men alligevel udskæres der ca. 80-100 lam om ugen. Efter turen sætter vi kurs til Daphnes farm hvor de små lam lever deres liv, inden de bliver til en delikatesse. [caption id="attachment_38097" align="alignright" width="700"]

Mia fra KomPress - hun var ret glad for hunde...

Mia fra KommPress - hun var ret glad for hunde...[/caption] Det er ligeså rustik og autentisk som du kan forestille dig – hyrdehunde og masser af lam som trisser rundt. Vi er endda så heldige, at et par forældreløse lam skal have mad af flaske netop som vi er ankommet. [caption id="attachment_38225" align="alignright" width="700"]

Det skal siges - Nåååååår![/caption] Efterfølgende spiser vi i gårdhusets køkken og får et godt rustikt måltid. Jeg undrer mig faktisk meget over, hvorfor det netop er Daphnes farm vi besøger og hvorfor lige hendes lam? Tja fortæller hun – vi laver nok det bedste lam i verden – ”Ja, ja tænker jeg – lidt som enhver pizzabager laver verdens bedste pizza?” [caption id="attachment_38226" align="alignright" width="700"]

Barnebarnet og den ældste på gården vurderer lige lammet - de skal være "Lean" noget jeg kan forstå![/caption] Hun fortæller lidt og egentlig hører jeg ikke ordentlig efter indtil jeg spidser ører da hun nævner ”Jamie” og noget om en blå scooter - der vågner jeg og stopper hende – ”Sorry - but do you mean Jamie Oliver?!” spørger jeg ”Off course Dear!” Udbryder hun med den tykkeste walisiske accent og fortæller videre. Det er sgu meget blæret – hun fortætter masser af historier og hendes oplevelser som da hun fx skulle levere lam til det der verdensmøde med alle lederne – hun stopper op, da hun har glemt hvad det hedder – ”G20 Summit” udbryder hendes barnebarn som også er på gården – ”Correct” siger Daphne bestemt og fortsætter. "Jeg skulle ned til Downing Street i London, hvor jeg selv leverede lammet" fortæller hun videre. Det begynder så småt at gå op for mig, at det muligvis ikke er helt ved siden af, at det er verdens bedste lam! Min første læring - folk fra Wales er beskedne! [caption id="attachment_38093" align="alignright" width="700"]

Daphne og vist nok hendes barnebarn - tror jeg....[/caption] Nå off we go til næste farm, – hvor vi faktisk ser på sorte køer til at starte med - men efterfølgende ruller en tur i landskabet i værtens Range Rover – over stok og sten går det på toppen af nærmeste bjerg hvor hans får render rundt og hygger. [caption id="attachment_38102" align="alignright" width="700"]

Sønderjysk Kagebord...[/caption] Efterfølgende er der kaffe og Wales svar på Sønderjysk Kagebord – fuld ild! Det er vildt hyggeligt og så gæstfrit som du kan forestille dig. Hånden på hjertet, det er jo dejligt at besøge Michelin-besatte restauranter og få de oplevelser, men ”when in Wales” – så følger man traditionerne og det er gæstfrihed og kage! Vi takker mange gange for gæstfriheden og rykker videre og jeg har fået min næste læring - Folk fra Wales er lune og gæstfrie! [caption id="attachment_38104" align="alignright" width="700"]

Bara Brith... National kage i Wales...[/caption] [caption id="attachment_38114" align="alignright" width="700"]

Den lille udestue hvor vi spiste kage - billedet ved siden af er udsigten...[/caption] Så er det tid til det obligatoriske stop ved et ”traditionel walisisk marked” – som jo egentlig er meget hyggeligt. De har faktisk nogle lækre vare, men for mig trækker en pint eller en cider noget mere i mig. [caption id="attachment_38105" align="alignright" width="700"]

Udsigten fra vores hotel - jeg blev noget overrasket...[/caption] Jeg havde forventet et ældre hotel i walisisk stil – du ved i lidt bonde-agtige omgivelser med ældre værelse – dog med sin charme, men nej vi skal på et nyt spa-hotel som ligger ned til en bugt, hvor en gammel middelalderborg pryder som er fyldt med store lystbåde. Solen skinner og temperaturen siger ”pints” så vi sætter os udenfor og nyder livet. [caption id="attachment_38107" align="alignright" width="700"]

Tiltrængt pause...[/caption] Egentlig skulle jeg arbejde – men nej ikke nu – vores guide Mia udtrykker det nok bedst – ”Nogle gang så skal man altså bare slappe af” – jeg tænker hun nok hentyder lidt til mig, som primært har PC, kamera eller telefon fremme lige meget hvor vi er eller om vi er på farten. Ikke desto mindre har hun ret. Efter en meget velfortjent pause med pints og snacks tager vi til Bryn Williams som er en rimelig hypet restaurant i Wales. Kokken er tydeligvis champ og fyrer den af i det åbne køkken. Restauranten ligger ud til standen og solen skinner fortsat. Vi bestiller lokal cider og øl og vender på vores æresgæst Daphne, som har sikret at køkkenet har fået hendes bedste lam tidligere i dag. [caption id="attachment_38095" align="alignright" width="700"]

In Ryan Williams we trust...[/caption] Første ret er lamme-mave som har været rullet sammen, smidt i sous-vide og til sidst konfiteret. Smagen er rig og syg intens, virkelig lækkert og velsmagende. Mikkel Bækgaard beslutter at der skal Pinot Noir til den slags, så han får bestilt en flaske som bare gør retten endnu bedre. [caption id="attachment_38109" align="alignright" width="700"]

Lamme-mave - ligget i fedt i Sous Viden i et par år...[/caption] Hovedretten er også en overraskelse og imens vi venter fortæller Daphne anekdoter fra hendes liv. Når jeg bliver 76 år gammel håber jeg virkelig, at være lige så pisse sej som hende! Hovedretten er lam på 3 måder – krone, mørbrad og slowcooked hals som er lavet til perfektion. [caption id="attachment_38110" align="alignright" width="700"]

Service![/caption] [caption id="attachment_38111" align="alignright" width="700"]

Ryan Williams gør det godt...[/caption] Kødet smager virkelig himmelsk og nej det smager hverken af våde dyner eller uld – lam smager af lam og det er en overset spise i Danmark selv om, at vi gør vores. Jeg snakker med Daphne om hvornår man skal spise lam – egentlig fordi jeg havde forventet svar var ”arround easter” – hun griner højlydt af mig, da jeg selv spørger – ”How told you that?” spørger hun? Jeg forklarer at det er dansk tradition, hvor hun svarer, ”What makes you think you only should eat lam one week during the year?” Og ja, det var så min sidste læring - du skal ikke spise lam til påske! What a mind blower! [caption id="attachment_38112" align="alignright" width="700"]

Priceless - halsen nederst til venstre var bedst...[/caption] Man spiser lam året rundt i Wales men højsæsonen er fra juli til januar – faktisk er det lige tidligt nok at spise lam i påsken. Efter en ”Baked Alaska” som jeg faktisk aldrig har fået før – desværre uden levende ild og en nightcab – Hendricks med Fevertree er vi mætte af oplevelser og drager hjemover. [caption id="attachment_38098" align="alignright" width="700"]

Baked Alaska - en ret jeg til dato aldrig havde smagt...[/caption] Jeg er vildt overrasket over Wales - landet - folket og ikke mindst lammet og ser frem til næste dag! Nu er det jo så rent faktisk sådan, at du kan købe dette lam i Danmark i Menus butikker, så fyr den af. Ellers kan du læse meget mere om Walisisk Lam her. Hånden på hjertet - vidste du det med hvornår der er sæson for lam?

Party lørdag morgen...

Vi elsker gadgets på Gastromand – hver gang der kommer en ny så skal de bare vendes, drejes, udforskes og testes – jo mere utraditionel jo bedre! Vita Juicer er ingen forskel...

Vita Juicer er seneste skud på stammen indenfor den voksende interesse for at ”juice”. De fleste af jer ved nok godt, at vi mænd ikke gør så meget i den slags, men har egentlig forståelsen for hvorfor det er populært. Vi har tidligere kigget på to slowjuicere fra Witt – Juicepresso og Hurom Juicer – begge er fremragende produkter, som begge sikrede at der blev drukket rigeligt med alkohol for at teste frisk juice til cocktails den dag. [caption id="attachment_37977" align="alignright" width="700"]

Vita Juicer[/caption]

Udseende og førstegangsindtryk

Heavy as hell! Den har en fornuftig kampvægt hvilket du skal forstå er et must med køkkengadgets. Den er lavet af rustfristål, hærdet plastik og chrome – så langt så godt. Umiddelbart er der kun én knap med to indstillinger – ”0” og ”1” allerede tegner det jo godt, så kan man umuligt gøre noget forkert. Efter nemmere og grundigere gennemsyn skyldes det, at den har en autospeed funktion, så reelt behøver du ikke tænke så meget. En Gastromand vælger naturligvis i sort eller chrome – I went black! [caption id="attachment_37971" align="alignright" width="700"]

Enkelt og ikke til at misforstå...[/caption] [caption id="attachment_37967" align="alignright" width="700"]

Under kølerhjelmen...[/caption]

Kvalitet og design

Den ligner lidt en lille robust affaldsspand eller måske R2D2’s lillebror – men vi er sgu ikke kommet for vurdere design, det lader vi dig om, personligt synes jeg dog den ser ret blæret ud. Jeg synes den står fremragende i Gastroskabet og bryder lidt med alt det andet chrome fra Sage der pt. fylder op. [caption id="attachment_37979" align="alignright" width="700"]

Enkelt i sit design...[/caption] [caption id="attachment_37980" align="alignright" width="700"]

Dit gear...[/caption]

Centrefuge/Slowjuicer – Vita Juicer!

For dem af jer, som følger lidt med i juiceverdenen eller måske har én i hustanden – højst sandsynligt en kvinde der går op i den slags – beklager jeg kunne ikke lade være! Nå, men der hersker en form for regionskrig – godt nok en meget stille krig og formegentlig drevet af passifister men ikke desto mindre en krig om hvad der fungerer bedst. Er det den lynhurtige og skarpe centrefuge juicer som ved centrefugalkraft slynger frugt, grøntsager og andet rundt imens der lægges et moderat pres derpå? Slowjuicer presser derimod langsomt saften ud af frugter og grøntsager. Slowjuice-fanatikere vil mene, at denne er bedst da vitaminer og fibre bevares – videre oxiderer den ikke helt så hurtigt. Men så har vi Vita Juicer som faktisk hverken er fugl eller fisk. [caption id="attachment_37964" align="alignright" width="700"]

Godkendt...[/caption]

Pres - Slyng - Mos

Vita Juicer er som sagt hverken fulg eller fisk – den kan presse på god gammeldagsmanér i toppen, hvor du fx skærer appelsin, lime, grape eller citron i halve og presser saften ud af. Det går hurtigt og kødet er fuldstændig tørt efterfølgende, så der er valuta for pengene. Omvendt går det ikke så hurtigt at du skal være bange for at komme til skade, det er næsten umuligt. [caption id="attachment_37982" align="alignright" width="700"]

Selv et barn kan klare det...[/caption] Laver du et hurtig skift hvor du fjerner pressen bliver den sådan set omdannet til en centrefuge, hvor du får bulpen med. Forskellen her er som jeg ser det renheden af juicen. Vil du have en helt klar juice uden frugtkød eller ønsker du en lidt mere rustik juice? Den er forskellen på pressen og centrefugen. Det næste, som faktisk er det smarteste er muligheden for at tilføje en lille tud, som gør at du nu kan lave puré og smide de frugter i, som normalt blive fuldstændig tilintetgjort i en normal juicer. Det kunne være jordbær, kiwi eller bananer men også agurk eller tomat, som vi senere skal kigge lidt på. [caption id="attachment_37966" align="alignright" width="700"]

Friskpresset juice...[/caption]

Testen

Jeg har nu igen været på et frugt og grøntsags-korstog og drukket mere juice end nogensinde gennem de sidste par uger. Vita Juicer er rimelig nem at gå til – den laverer en glimrende juice og afhængig af om du ønsker en helt filtreret juice eller en mere rustik leverer den også det. Jeg har faktisk mest brugt den almindelige presser til at lave juice og har valgt at foretage en lille sammenligning med min Witt Juicepresso som bestemt også leverer varen. Det er rimelig hurtig at konstatere at smagen er ensartet og farven også, men hvad med mængden? [caption id="attachment_37970" align="alignright" width="700"]

Der skrives noter til testen...[/caption]

Juicepresso vs. Vita Juicer

Noget af det, som de fleste nok vil udfordre med det samme er output - hvad kan Vita Juicer få presset og klemt ud af frugterne? Jeg har presset en del igennem og taget gennemsnittet - fx er der presset 15 appelsiner, som har givet 9 dl saft, altså næsten en liter - i gennemsnit har de så givet 0,6 dl. Frugterne er købt samme sted alle økologiske og samme sort med undtagelse af grape, den var ikke økologisk. Overraskende nok, så giver Vita Juicer faktisk mere - også på presset i toppen. Navnlig på æblerne er der stor forskel på. [caption id="attachment_37973" align="alignright" width="700"]

Der presses...[/caption] Det går naturligvis noget hurtigere på Vita Juice, da den banker afsted med noget højere omdrejninger end Juicepresso, som jo også er slow - yes rimeligt åbenlyst. Der hvor Juicespresso har en fordel er ved, at en slow juicer kan sikre, at juicen oxyderer mindre - navnlig med æblerne går det hurtigt efter den har været i Vita Juicer med at blive brunlig. Dermed er det ikke hensigtsmæssigt at bruge den til at lave juice til fx dagen efter. Princippet her er "Pres og Nyd"! [caption id="attachment_37975" align="alignright" width="700"]

Test af output...[/caption]

Ingrediens/Maskine	Vita Juicer	Juicepresso
Æble	1,0 dl	0,6 dl
Appelsin	0,6 dl	0,5 dl
Citron	0,5 dl	0,4 dl
Grape	0,7 dl	0,6 dl

Så vi har konstateret følgende - den kan presse, slynge og lave perfekt juice - output er højt og højere end slowjuicer. Men hvad så med bevarelse af vitaminer? Bliver de ikke slynget i stykker? Nej egentlig ikke - i pressen kører Vita Juicer med 150 RPM (Rounds Per Minute) og i centrefugen med 2000 RPM hvor andre ligger mellem 3000 og 16000 RPM som fx dem de bruger på Joe & The Juice - der skal det gå ultra hurtigt og du skal bare have din juice i en fart. Da det er lave omdrejninger så skulle vitaminerne faktisk bevares - nu er jeg ikke bioanalytiker eller lignende og har ikke mulighed for at teste det overhovedet, så jeg må tage producentens ord for gode varer.

Rengøring

"Rengøring foregår som en leg" - "Aldrig har det været nemmere" - yes yes - bullshit (host-host). Men rent faktisk så er Vita Juicer ikke den værste at gøre ren - du fjerner sien, tager bunden ud og skyller den. Der skal naturligvis arbejdes lidt for at få den helt ren, så nej det er ikke en leg og tja - om det har været nemmere ved jeg sgu ikke. Fakta er bare at alle juicere ligemeget hvilken skal gøres rene og det er krævende. Denne trækker dog ikke ned på det område.

Gammeldaws Limonade - børnenes favorit (bare ikke mine børns...)

Nå, vi ved den kan lave juice, men skulle vi ikke lige så på noget lidt sjovere? Jeg tænker limonade - altså den rigtige med citron, lime og sukker - og ja, nu har jeg måske twistet den lidt. Men pres en røvfuld citroner og limonade og lave en sukkerlage gerne med noget sirup også - masser af isterninger og så er der sgu børnenes favorit. At mine så brokkede lidt over den og hellere ville have en sodavand siger vi ikke noget om. [caption id="attachment_37965" align="alignright" width="700"]

Skål...[/caption] [caption id="attachment_37988" align="alignright" width="700"]

Klar til limonade...[/caption] [caption id="attachment_37962" align="alignright" width="700"]

Limonade...[/caption]

Verdens bedste Strawberry Daiquiri

Nu da Vita Juicer har den her tud så den kan presse jordbær, hvad er så mere oplagt end at lave en rigtig sommerdrink - Daiquiri! Og selv om den måske ikke er så maskulin gør det ikke noget, for vi har konstateret at vi er i kontakt med vores feminine side og alt det der - BUM! Du smider en håndfuld friske jordbær og mynte i blenderen og smager til med sukkesirup og lys rom i festlige mængder. Server med masser af is! [caption id="attachment_37968" align="alignright" width="700"]

Party lørdag morgen...[/caption] [caption id="attachment_37969" align="alignright" width="700"]

Skål...[/caption]

Sommersuppe med rødelinser, ingefær, chili og lime

Den her var faktisk meget sjovt. Jeg ville teste noget lidt "out of the box" og tænkte, at suppe var oplagt grundet denne her lidt specielle tud, og hvilken juicer kan lave suppe? Jeg forkogte en omgang røde linser som jeg smid i sammen med 2 dl kokosmælk 3 dl hønsefond, 1 gulerød, et stort stykke ingefær, 2 hele chilier, en håndfuld persille og en lime samt alt og peber. [caption id="attachment_37974" align="alignright" width="700"]

Suppe...[/caption] Det fede ved det her var, at det virkede og blev bedre en forventet. Suppen smagte fantastisk og to ca. 2 minutter at lave - max! Om den så får alle smagsnuancer med på den tid ved jeg sgu ikke, men det fungerer glimrende, og min iver over denne test lykkes var det hele værd. Suppe blev serveret ved aftenstid samme dag. [caption id="attachment_37987" align="alignright" width="700"]

Rød linse suppe med chili, ingefær og persille...[/caption]

Dommen

Vita Juicer gør det glimrende. Den kan det hele og mere til. Mest imponeret er jeg nok over "tuden" der lavede min Daiquiri men også pressen, som jo er inspireret af de gammeldags pressere. Den er kompakt og støjsvag - i forhold til Juicepresso faktisk ekstrem støjsvag. Den er enkel at betjene og forholdsvis nem at rengøre. Udbyttet er stort og du får meget ud af dine dyrt indkøbte frugter og grøntsager - whats not to like? Prisen ligger på 3999,- som er i den høje ende for en juicer i forhold til fx Hurom og Witt By Kuvings men dog har den så også lidt ekstra at byde på og mon ikke prisen rettes lidt ned når den rammer markedet for alvor? Hvis det er tilfældet, så vil jeg mene, at du har mulighed for at gøre en fornuftig handel. Det bliver til 5 stjerner herfra - det er vanskeligt at sætte en finger på ret meget andet end prisen - men når kvaliteten følger med er det helt i orden. Vita Juicer imponerer bestemt og vil blive brugt flittigt de næste mange år forhåbentlig mere til cocktails end til smoothies... [rating stars="5" product="Vita Juicer"] Teknisk data Speed: RPM 150/2000 Metal/plastik BPA frit Output 220 volt/240 watt Garanti 3 år + 10 år på motor "No dryp" funktion Pris: 3.999 Læs mere her:

Vores nye morgenmadstradition...

For noget tid siden blev Familiefaren ringet op imens han stod og kampsvedte i lufthavnen efter en lang arbejdsdag. Pludselig ringer telefonen og en gut begynder at fortælle om en hel masse køkkengear... Nå, det resulterer så I at Webmasteren og Familiefaren indvilger i, at mødes med et par gutter, som gerne vil have deres produkter tættere på forbrugerens hjem. Tja, tænker vi - der er jo der så mange der gerne vil - hvorfor skulle jeres produkter være anderledes? Elementært min kære Watson! Alt for få har fået øjnene op for Turmix - Blendtec, Hurom og Plancha og det skal der laves om på. Tjo (det udtryk bruger vi også meget) - jamen hvis det virkelig sparker røv så lad os da se på varene! Det gjorde vi så! [caption id="attachment_37683" align="alignright" width="700"]

Klar til at rulle![/caption] Webmasteren er ved at smadre diverse ting i sin Blenctec og jeg gik i denne uge, hvor solen velsignede landet mere end nogensinde i maj måned kigget på Plancha Mania. Hånden på hjertet - jeg synes faktisk opgaven virkede lidt uoverskueligt - den var pisse tung og jeg vidste sgu ikke helt om den skulle samles. [caption id="attachment_37680" align="alignright" width="700"]

Made in France og 10 års garanti - we like![/caption] Men for pokker, nogle gange skal vi vist bare holde op med at hyle og tage mig sammen, det gjorde jeg så onsdagen før Kr. Himmelfart. Efter den blev bjerget ind fra garagen for den vejer omkring 30 kg. så fik jeg den åbnet, samlet og sat til gas på under 60 sekunder. Bum - så rullede vi sgu!

Udseende og førstehåndsindtryk

Den er pisse tung og virker næsten direkte uopslidelig. Emaljen virker som om den er fuldstændig immun overfor ridser og strammer. Den inderholder en lille bakke og en åbning nederste i venstre side, hvor man kan skrabe fedt og stege rester ned, og de tilhørende redskaber er i stål, så hvis det holder, så skal du sgu ikke være nervøs for at være hård ved den. Ellers er den meget enkelt at se på, der er to hånder til gas og en elektronisk antænder. Så det er rimelig "plug n play" det her. [caption id="attachment_37681" align="alignright" width="700"]

Ligner jo lidt en forvokset stegepande...[/caption]

Materialevalg og kvalitet

Støbejern og rustfritstål - whats not to like? Der er ikke mange steder, hvor der kan gå noget galt med den - ingenting kan brække eller knække. Så medmindre du direkte forsøger at ødelægge den så tror jeg den holder længe. Der findes 3 udgaver af denne model som hedder "Mania" der har 1, 2 eller 3 brændere Model 45, 60 eller 75 denne model jeg har testet har 2 brændere. [caption id="attachment_37684" align="alignright" width="700"]

Denne udgave "60" har 2 brændere...[/caption]

Selve testen

Der er nu udover vores English Breakfast Pizza blevet grillet alt hvad du kan tænke dig - alt! Fisk, skaldyr, kylling, steak, hakkebøf, svin, æg og grøntsager. Den varmer jævnt og er rimelig nem at styre. Du skal naturligvis være lidt af en grillmester for at styre det hele på grillen, navnlig hvis du banker den helt op i grader for selv om max temperatur ligger på ca. 300 grader, så virker den bare varm som helvedes flammer! Hvis du bruger ca. halvstyrke så ligger den rimelig stabilt på 180 grader. Du skal dog lade den varme i mindst 20 minutter før den har en nogenlunde ensartet varmefordeling, men så holder den tilgengæld også på varmen længe. [caption id="attachment_37698" align="alignright" width="700"]

The Heat is on![/caption] Nå, men det eneste opskrift, som jeg lige deler med jer er noget så utraditionel som en "English Breakfast Pizza" og dertilhørende pølser, bacon, æg, tomater og porto bello svampe. Der er sikkert nogen før mig som er kommet på ideen, der er der jo som regel, så dem sender jeg hermed en lille tanke. Inden vi starter på opskriften så findes der faktisk noget meget fedt tilbehør der til - en bred og en lang spatel i stål og et låg som du lige kan ane øverst på billedet neden uden. Navnlig låget har jeg fået meget glæde af når der skal dampes/varmes kød eller grøntsager, hvor man gerne vil bevare mest muligt saftighed. [caption id="attachment_37686" align="alignright" width="700"]

Nødvendigt gear![/caption] Udover spatel i kort og lang udgave, som virkelig får dig til at føle dig som en ægte grillmester, så finder der en "klokke" i rustfrit stål hvor du kan regulere dampen. Den er vildt god og gør at fx din bøffer til burgeren blive saftige og lækre. Jeg brugte den også til pizzaen. [caption id="attachment_37685" align="alignright" width="700"]

Lidt sjov fra fotografens side...[/caption]

Rengøringen

Inden vi går igang med opskriften, så kommer det kedeligste lige - som så omvendt også er det vigtigste - rengøringen! Du tror nok jeg lyver, men det er helt seriøst det her, det er virkelig nemt og hurtigt. Når du er færdig med at grille og den er brand varm, så hælder du ca. ½ liter vand over og skraper alle stegerester ned i den revne der er i bund og videre ned i opsamlingsbakken. Så spiser du og venter til den er helt kold, hvor du så bruger det skurecreme og den svamp du kan købe som tilbehør. Det tager ikke længe og efterfølgende ser den ud som ny - thumps up herfra! [caption id="attachment_37699" align="alignright" width="700"]

Rengøring er virkelig nem![/caption] [caption id="attachment_37687" align="alignright" width="700"]

Klar til at lave lidt English Breakfast på grillen...[/caption] Normalt så opererer vi jo mest test for sig og opskrifter for sig, men det er som om, at det hele bliver lidt federe når du rent faktisk kan se hvad grillen kan bruges til. Du skal bruge en omgang pizzadej fra denne opskrift, resten følger her.

Morgenmad: The English Breakfast Pizza

Forfatter: Gastromand.dk

Kategori: Morgenmad

Køkken: English

Forberedelsestid: 2 timer

Tilberedningstid: 15 mins

Total tid: 2 timer 15 mins

Antal personer: 4

Ingredienser

1 portion pizza dej

Tomatsauce

1 dåse øko hakkede tomater
2 tsk tomatpuré
½ rødløg
2 fed hvidløg
1 tsk chili
1 tsk paprika gerne røget
3 squiz tabasco
1 lille håndfuld frisk basilikum
1 lille håndfuld frisk timian
Salt/peber/sukker

Tilbehør

De bedste pølser du kan opdrive
4 øko æg - gerne nogle som ikke er så store
English cheddar
Frisk basilikum til pynt.

Tilberedning

Tomatsauce

Blend det hele grundig i din Bamix eller lignende.

Tilbehør

Skær pølserne ud.
Slå æggene ud i en kop lige inden de skal på.
Fordel osten over pizzaen
Du kan sådanset lave hele pizzaen klar dog uden ægget. Jeg valgte at lave dem som mini-pizzaer så det passer nogenlunde med mængden af mad.
Læg pizzaen på grillen og giv den ca. 2 min.
Læg ægget forsigtigt i midten.
Hvis du har et låg, så læg det over i 1 min, ikke længere for så mister blommen sin farve.

[caption id="attachment_37689" align="alignright" width="700"]

Kunne også være en tømmermændspizza...[/caption] [caption id="attachment_37690" align="alignright" width="700"]

Så er der mad klar til den lille sult...[/caption] [caption id="attachment_37692" align="alignright" width="700"]

Billedet taler for sig selv...[/caption] Det kan være lidt tricky at få pizzaen perfekt, hvilket skyldes, at der er flere elementer som faktisk skal have forskellig mængde varme. Pølserne kan tage et ordentlig smæk, ægget skal have kort tid, osten skal nå at smelte og bunden skal naturligvis ikke være brændt eller blød! Hvis du tilfældigvis lige har en gasbrænder ved hånden, så kan du lige rettet det sidste til inden serveringen. Det gjorde jeg én af gangene, hvor det lige skulle gå hurtigt - er du lidt mere tilgivende omkring det visuelle, så kan du også sagtens mestre det på grillen, det kræver bare øvelse. [caption id="attachment_37688" align="alignright" width="700"]

Svampe, tomater, pølser og bacon...[/caption] [caption id="attachment_37693" align="alignright" width="700"]

Sådan skulle alle dage jo starte![/caption] Ellers blev der lavet morgenmad, som faktisk endte i noget brunch, da tidspunktet i hvert fald ramte 11.00 - og på det tidspunkt må må som bekendt drikke alkohol! Jeg valgte at smide lidt ost over porto bellosvampene da de var godt ristede og sluttede af med noget persille - det fungerede glimrende. [caption id="attachment_37694" align="alignright" width="700"]

Min rigtige bedre halvdel...[/caption]

Dommen

Plancha Mania gør det overraskende godt. Den er bygge med øje for kvalitet, den virker umiddelbart holdbar og næsten uopslidelige. Jeg elsker ideen med, at have en "grillbars-ejer-rist" stående udenfor og dybest set kan du lave alt på den. Du behøver faktisk ikke stegepander og holder du af, at lave mad udenfor så vil du blive glad for den. Den passer for mig at se godt i et udekøkken, mest af alt fordi den ikke har noget stativ eller ben - så du skal selv lige smide den på et bord. Ellers vil jeg investere i et cover til den også. Men når det så er på plads, så er den enkelt og lige til at gå til! Jeg kan frygte, at jeg ikke rigtig kommer til at bruge gasgrillen i sommer da Plancha Mania bare er nemmere, mindre og hurtigere at starte op. [caption id="attachment_37691" align="alignright" width="700"]

Vores nye morgenmadstradition...[/caption] Det lader til, at vi introducerer en ny spiller i vores i forvejen herskende regionskrig om "Gas vs. Kul" - nu kommer denne så som den nye dreng klasse. Det er naturligvis gas, men jeg ser den bestemt ikke som en traditionel gasgrill og tror bestemt heller ikke det er producenternes tanke. Vi ligger et sted mellem 4 og 5 stjerner. Jeg mener ikke vi har den helt rigtige og suveræne Gastromand faktor som vi giver 6 stjerne for og så trækker helheden med manglende låg og stativ en kende ned - var det på plads og kunne det købes samlet så ville vi ligge på 5 stjerner. Resten høster for kvalitet, enkelthed og nytænkning. [rating stars="5" product="Plancha Mania 60"] Tekniske Specs

2 støbejern cirkulære brændere
Tænding: Elektronisk
Gas/Propan ( 436 g / h) Naturgas valgfri ( 572 l / h)
Materialer: rustfrit stål, støbejern kogeplade, triplebelagt emalje
Bruttovægt: 29 kg
Garanti: 2 år (10 år for emaljeret plade)
Særlige kendetegn : udendørs brug
Pris: Vejl. 4500,-
Se mere her:

Mikkel Bækgaard - Mia Rasmussen - Thomas Alcayaga og Familiefaren...

Jeg er sendt til Wales for at smage lam, da rygterne siger, at det er landet in the world to see if you want to eat lamb! Første dage var awesome og sluttede på toppen da vi besøgte Ryan Williams Restaurant. Jeg vågner efter en fantastisk nat hvor jeg har sovet som et barn. Noget forvirret vælter jeg lidt rundt på værelset, da jeg faktisk i min dybeste søvn og måske grundet lidt tømmermænd har glemt hvor jeg er – men kort efter en super morgenmad er jeg tilbage! Dagen i dag står på besøg hos et saltsyderi kaldet Halon Môn, som vi ankommer til efter kort tids kørsel, hvor jeg igen får lov til at beundre landskabet. [caption id="attachment_38167" align="alignright" width="700"]

Beautiful...[/caption] Vi bliver vist rundt på traditionel vis, og rastløs som jeg er kommer jeg hurtigt til at kede mig lidt. Men heldigvis er der wi-fi, så der bliver snappet og smidt billeder på facebook og instagram imens vores vært fortæller om salt. Efter en rundtur er der salt-smagning, som jeg aldrig har prøvet før - det er faktisk meget sjovt, for salt er alligevel ikke bare "salt" - det er rent faktisk variation i smagen. [caption id="attachment_38169" align="alignright" width="700"]

"Salt-smagning" - min første nogensinde... meget underholdende...[/caption] På vej ud kommer vi gennem deres butik, hvor de har nogle ret lækre ting, Mia forklarer værten, at vi blogger om mad, hvor hun venlig spørger om der så ikke er nogle varer vi kunne bruge – ”Yes Please!” Tænker jeg og får chili-salt, flydende røg og et virkelig lækkert glas salt karamel med hjem, hvor chilisalten faktisk allerede har været i brug i det indlæg jeg skrev om BMW. [caption id="attachment_38164" align="alignright" width="700"]

Marram Gras Cafe - Awesome Place![/caption] Værten har budt på frokost på The Marram Gras som er en temmelig hypet restaurant tæt på stranden. Den minder lidt om en blanding mellem en rock 'n’ roll bar og en strandrestaurant – det er en træhytte med lidt sand på gulvet. Tjenerne er (naturligvis) tatoverede og i baren står der masser af lækker sprut på gamle trækasser. [caption id="attachment_38175" align="alignright" width="700"]

Østers med agurk - min favorit![/caption] På vanlig vis spørger jeg værten om det mest lokale de har og får af vide, at østers er et godt bud – i øvrigt fiskes de netop i den sø, hvor vi besøgte saltsyderiet for nogle timer siden. Der er nybegyndere med, så vi bestiller gratinerede østers og østers naturel – alle bliver smagt, delt og nydt – jeg får en iskold lokal tør cider dertil, som passer absolut glimrende. [caption id="attachment_38170" align="alignright" width="700"]

Lokal tør cider gør sig glimrende til lam...[/caption] [caption id="attachment_38174" align="alignright" width="700"]

Grillede østers - godt, men synes smagen af østers går tabt...[/caption] Til hovedretten har jeg valgt lam, mest fordi jeg lagde mærke til, at der også var lammelever. Det er stegt til perfektion og leveren giver et ekstra skub til retten. Det smager fremragende og navnlig leveren er jeg helt vild med - som du nok kan forestille dig er det vildt intenst i smagen! [caption id="attachment_38522" align="alignright" width="700"]

Nok verdens bedste lam...[/caption] [caption id="attachment_38521" align="alignright" width="700"]

Lammelever![/caption] Thomas og Mikkel er mere til Fish 'n' Chips, som jeg må tilstå også ser helt suveræn ud - der bliver i hvert fald skudt rigeligt med billeder. Imens vi er i gang kommer der pludselig et par høns hoppende ind på restauranten - "Fedt - frisk mad!" tænker jeg og skyder et billede. [caption id="attachment_38176" align="alignright" width="700"]

Fish N Chips Wales style![/caption] [caption id="attachment_38173" align="alignright" width="700"]

Sådan er det at være afsted med madbloggere...[/caption] [caption id="attachment_38171" align="alignright" width="700"]

Its raining hen...[/caption] Pludselig er tiden ved at løbe fra os - vi har simpelthen hygget for meget og drukket for meget cider, så vi skal afsted. "Pokkers også" tænker jeg og sender lange øjne efter nogle scones med creme og syltetøj som bliver serveret ved bordet ved siden af os. Vi takker pænt af og trækker ud imod bilen og begynder at rulle, da vores vært pludselig står og banker på vores rude med scones to-go til os alle! Vi jubler af glæde og stikker hinanden en høj femmer inden vi kører mod lufthavnen! [caption id="attachment_38166" align="alignright" width="700"]

Minder mig om Teletubbies[/caption] På vej på tilbage skyder jeg lige et par sidste billeder af Wales og det smukke landskab - se lige billedet ovenfor - minder mig alt helt vildt om Teletubbies - undskyld, jeg er Familiefar og har set det til døde for nogle år siden! Ikke desto mindre så er det smukt at se på. En enestående tur er afsluttet og tilbage er der vist bare lige et se et sidste billede af "The Fellowship" i vores es! Tak for en super tur venner - undtil next time... [caption id="attachment_38168" align="alignright" width="700"]

Mikkel Bækgaard - Mia Rasmussen - Thomas Alcayaga og Familiefaren...[/caption] Jeg håber bestemt ikke det er sidste gang jeg har besøgt Wales for det er i sandhed et fantastisk land! Du kan læse meget mere om Walisisk Lam her. Står den på lam hjemme hos dig sommeren over? Og vidste du godt, at påske faktisk ikke er sæson for lam?

Sådan skal Sleeping My Day Away afsluttes!

Sommeren er virkelig over os nu og her i weekenden toppede det virkelig, hvor GrønKoncert ramte Aarhus og Aalborg - Aarhusianeren og Familiefaren ramte begge koncerten, hvor den stod på sol, kolde øl og masser af musik... Vi har gennem sommeren snart besøgt nærmest samtlige festivaler i Danmark, hvor vores mission er at finde Danmarks Bedste Festivalburger. Nogle vil måske synes at det er lidt af tilsnigelse at kalde Grøn Koncert for en festival - ikke desto mindre, så er der jo masser af mad, god stemning og ikke mindst øl! Grøn Koncert er det bedste bud på et gadekryds mellem en festival og et omrejsende tivoli. Så hvorfor ikke lige sondere terrænet? [caption id="attachment_38584" align="aligncenter" width="700"]

Grøn Koncert 2016[/caption]

Findes Danmarks bedste Festivalburger på Grøn Koncert?

Her et par af de burgere, vi smagte på årets grønne koncerter.

Swindlerburger

https://www.instagram.com/p/BIQRzb-j0sW/?taken-by=gastromanddk Grøn Koncert havde kun få burgere med oksekød, og her er det deres "Swindlerburger" som skal prøves. Desværre er der lidt af en skuffelse - hård ciabatta bolle, som man bare aldrig skal bruge - nogenlunde bøf, men stegt for meget - tomat relish, som er nogenlunde og god mængde frisk cheddar - men det spiller bare ikke, og til 60,- kr. er det sgu ikke godt nok. [caption id="attachment_38579" align="aligncenter" width="700"]

Fed indpakning - men desværre ikke god burger...[/caption] Hvis man har modet til at kalde en burger for en svindler, så burde den synde og være pisse god. Men når det viser sig ikke at være tilfældet, så dur det bare ikke. [rating stars=2]

Flæskestegssandwich fra Martin Ib

https://www.instagram.com/p/BINhhmjj6tK/?taken-by=gastromanddk Jeg har sgu altid synes om en god flæsestegssandwich, selvom det jo reelt ikke er en rigtig burger. Men var nu en gang på Grøn Koncert et af de bedre bud. Så ikke ikke langt fra tanke til handling. Førstehåndsindtrykket var rigtig godt, den så lækker ud og det var den også. Et fornuftigt smagsindtryk, særligt med den helt sprøde sværd. Men da vi kom længere i spisningen smuldrede billedet lidt, bollen, krydret med rosmarin smagte rigtig fint, men hang simpelthen overhovedet ikke sammen. Længere ned i burgeren kunne jeg tæller ikke færre en 4 skiver flæskesteg, vi kan godt li' kød, men balancen var skæv her. Havde bollen ikke smuldret og - ja, jeg siger det - havde der været mindre kød i, så havde vi været længere oppe af skalaen. [rating stars=3]

Stemningen var i top!

Det var desværre ikke på årets grønne koncerter vi findes den bedste burger, men bortset fra det, så var stemning sgu i top. NYT: Om det er vores kritisk der er spillet med, ved jeg ikke. Men Spisevognen som var vores højdespringer med deres Crispy Duck Burger på Copenhell, dukker op på de sidste omgange af Grøn Koncert. Dig in! I Begge byer ankommer vi netop som Stine Bramsen afslutter og starter ud med lidt mad. City Bois må vi bare sige, ikke kan lokke os ud fra start. Maden har i store træk tulip i ryggen, så det måtte vi også prøve - og ja, vi har det sgu lidt svært med Tulip, hvilket mange af jer sikkert er enige i. Nu handler det ikke om, at vi skal bekæmpe kapitalmagten og de store producenter - slet ikke. Men det virker bare masseproduceret (og ja, det er det sgu også!). En såkaldt gourmet-hotdog, og her kan vi også sagtens diskutere om der er gået total inflation i ordet "gourmet". [caption id="attachment_38572" align="aligncenter" width="700"]

Tulips Gourmet Hotdog...[/caption] En stor hotdog med en krydret pølse, salsa, agurke-relish, friske forårsløg, knust tortilla og ost. Rent faktisk var den overraskende god, men lidt ærgerligt, at osten var noget dåse hejs. Prisen på 50,- kr. er standard på en festival eller koncert - så tja - ganske godt gået Tulip. https://www.instagram.com/p/BIP6FE1DuQu/?taken-by=gastromanddk Vi skyller lige ned med et par Tuborg Rå - som er ufiltreret øl fra fad. For mig har den lige mere kant end en almindelig Tuborg og en snert af lidt blomster i eftersmagen. We like. [caption id="attachment_38571" align="alignright" width="700"]

Raw Tuborg...[/caption] Der var varm, rigtig varmt, så hvad er bedre end en iskold cocktail. Ligesom sidste år, havde Norhlund deres lille cocktail-trailer med, hvorfra der bliver langet velsmagende drikke over disken. Normalt synes jeg de hælder lige rigeligt med is i glassene - og læs, lidt for lidt cocktail - men i sommervarmen fungere det godt med koldt med koldt på, de røg lige ned hvor de skulle. https://www.instagram.com/p/BINkW6DDmsh/?taken-by=gastromanddk Så skal der høres musik! Vi har presseadgang - og har denne gang har vi også haft tid til at komme tæt på musikken i fotograven, da Nik & Jay skal på. [caption id="attachment_38574" align="alignright" width="700"]

Nik & Jay...[/caption] [caption id="attachment_38575" align="aligncenter" width="700"]

De sætter sgu gang i festen - basta![/caption] Jeg kan ikke helt lade være med at smile og fortabe mig selv i at stå og rocke med, når de to drengerøve hopper rundt på scenen! Stemningen er fantastisk og alle får sgu lyst til at feste. Så nærmer tiden sig, hvor Suspekt går på. Vi har igen fundet vej til fotograven og får fyret nogle gode skud af! Jeg er fuldstændig nede med Suspekt, også selv om deres tekster reelt er en kende platte og fyldt med pik og patter - so what? Hele Aalborg rykker i hvert fald og kaster håndtegn imens de fyrer den af! [caption id="attachment_38577" align="alignright" width="700"]

Andreas 'Bai-D' Bai Duelund...[/caption] [caption id="attachment_38578" align="aligncenter" width="700"]

Sut den op fra Slap![/caption] Så sparker D.A.D. ellers koncerten i gear igen og hele Aalborg rocker derud af til lyden af Jacob Binzers tråd, Stigs outrerede look, Laust der tæsker løs på trommerne og ikke mindst Jesper Binzer skrig til publikum! [caption id="attachment_38581" align="alignright" width="700"]

D.A.D!!![/caption] [caption id="attachment_38582" align="aligncenter" width="700"]

Stig og Jacob fyrer den af...[/caption] Vi nyder det og tænker tilbage på de snart 10 gange vi har set D.A.D. Udvikling er det ikke meget af, men det holder hele vejen! Festen sluttes af med endnu et at Stig påfund - en hjelm med fyrværkeri i, som han går rundt og muntre sig med - festligt er det også, publikum elsker det! [caption id="attachment_38583" align="alignright" width="700"]

Sådan skal Sleeping My Day Away afsluttes![/caption] Tak for i år - vi ses til Grøn Koncert 2017! Var du selv til Grøn Koncert og hvad synes du?